Så kys det nu, det Satans liv...

...og grib det bare før det er for sent. Ordene fra denne Tv2 klassikker har jeg haft på hjernen, siden jeg drak rødebedesaft i septembersolen med en kræftramt kvinde i sidste uge. Astrid Nørgaard Steen har lært at leve i nuet på den hårde måde. Hun bruger evnen til at glæde sig over endnu en solskinsdag til at holde angsten og tankerne om hendes uhelbredelige sygdom på afstand. Og det virker. Det kan du læse mere om på side 4 i denne uges avis, som sætter fokus på Kræftens Bekæmpelses landsdækkende kampagne Lyserød Lørdag. Før Astrid Nørgaard Steen blev syg, var hun ligesom mig en travl mor med et spændende arbejde og en masse ambitioner. Hun havde svært ved at være hundrede procent tilstede med sine børn. Der var så mange ting, hun skulle nå. Først da hun blev syg, holdt hun op med at have travlt. Uanset hvor dårligt hun i dag har det, slæber hun sig af sted til samtlige forældrearrangementer i skolen, fordi det betyder meget for børnene, og fordi hun ikke ved, om hun får chancen for at opleve det igen.
Den bemærkning slog mig.
Jeg kom til at tænke på alle de gange, hvor jeg har forbandet forældrekaffen i børnehaven, korset mig over endnu et fællesarrangement i SFO'en og kaldt min søn for en snegl, fordi han standsede op for at glo på en korsedderkop på vej i børnehave. Kom nu videre, mor har travlt.
“Jeg skal lige have skrevet 77 artikler og ordnet en masse vigtige ting på arbejdet, skat, så farmor napper lige den der fødselsdag i SFO'en med jer, okay?”
Efter mødet med Astrid Nørgaard Steen har mine tanker kredset om, hvorvidt man virkelig skal rammes af alvorlig sygdom, ulykker eller gå på mindfullness-kurser i årevis for at lære at nyde nuet og holde op med hele tiden at være på farten. Man kunne jo også bare sætte sig ned og bestemme sig for at sortere de mindre vigtige ting fra for at få tid til det, som man ikke ville være i tvivl om at prioritere, hvis man fik at vide, at man havde begrænset tid tilbage. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg godt, at jeg kan finde et par opgaver eller to, som kan sorteres fra, uden at det får alvorlige konsekvenser.
Vi har i denne udgave af Lokalavisen Skanderborg valgt at markere kampagnen “Støt Brysternes” 10 års jubilæum ved bogstaveligt talt at male avisen lyserød, tage de lyserøde briller på og dyrke nogle af de positive ting, som en kræftsygdom trods alt kan føre med sig. Men vi er ikke blinde for, at kræft er en forfærdelig sygdom, som hvert år efterlader tusindvis af mennesker i et mørkt tomrum. Som sognepræsten fra Ry i et interview om lørdagens andagt under åben himmel udtrykker det; Det er vigtigt, at nogen forsøger at tale trøst og ro ind i kaos, og at nogen tør tale ind i det magtesløses rum.

Med venlig hilsen Bettina Sønderskov
Lokalredaktør
Lokalavisen Skanderborg