Fra adelskvinde til færgekone
Foredrag om Marie Grubbe
Marie Grubbes eftermæle står skarpt som en enestående kvindeskæbne i Danmark. Torsdag 10. oktober kl. 10-14 på Ørum Bibliotek giver cand. mag. Else Marie Laigaard et bud på, hvem hun var, hvordan hun så ud, og hvorfor hun valgte at leve som hun gjorde.
Marie Grbbe (1643-1718) blev født ind i lavadelen, blev gift med fornemme mænd, men valgte at sige farvel til titler og status. Hun blev født på herregården Tjele mellem Randers og Viborg, blev gift med kongesønnen og senere med en herremand, løb bort med staldkarlen og endte sit liv som færgekone i Sydsjælland.
Foredrag med frokost
Med i prisen for foredraget er en frokost, som er leveret af Centercafeen i ØAC. Dagens program er arrangeret i et samarbejde mellem Ørum Bibliotek og Norddjurs Folkeuniversitet og man kan købe billet til arrangementet på www.norddjursbib.dk eller på biblioteket. Seneste frist for tilmelding er 7. oktober.