Stor besøgstilgang på museet i Grenaa
Fremgang på 20 procent på Museum Østjylland Grenaa
Museum Østjylland i Grenaa har haft en besøgstilgang på mere end 20 procent flere gæster i første halvår i år i forhold til første halvår af 2012.
Fra museet forklarer man fremgangen med dels bedre tilgængelig og dels den store publikumsinteresse, der har været for den aktuelle udstilling om Grenaa Dampvæveri. Desuden har museet haft et øget fokus på at udvikle lokale arranementer og foredrag, som markedsføres gennem Museum Østjyllands samlede program for museerne i Grenaa, Ebeltoft og Randers.
Tilgængeligheden er blevet forbedret med en ny, synlig indgang med rampe til kørestolsbrugere, elevator, handicapvenligt toilet og handicapvenlige tilkørselsforhold. Desuden er et udstillingslokale og museumsbutikken blevet moderniseret.