Fortsæt til indhold

Høstfest i Byparken

Samfund
Arkiv

Søndag 6. oktober klokken 10 – 15 er der høstfest i Byparken. For børnene er der blandt andet ponyridning og kaninhop. Du kan også møde lokale foreninger, politiske partier og købe lokale fødevarer i standene. Hele dagen sælger Odder- Skanderborg Landboforening kaffe, kage, pølser, øl og vand.
Fra klokken 10 er der indskrivning til 4H Børnedyrskue, hvor alle kæledyr er velkomne. Medbring selv bur, vandskål, foder og hvad du ellers skal bruge
Der opstilles pavilloner, så alle små dyr kommer under tag og i læ. Hunde skal være ansvarsforsikrede, fjerkræ og duer skal være ringmærkede, og det anbefales, at heste er vaccineret mod influenza. Alle dyr skal være sunde og raske og indsynes af en dyrlæge ved ankomst.
For dem med en sød tand, er der bagekonkurrence. Bag en kage – pynt den flot og udstil den sammen med opskriften. Både udseende og smag bedømmes.
Information: Knud Rasmussen 73742180/30559031 eller 4hsyd@4hsyd.dk
Frank Megabody Damgaard er konferencier og arrangør er Odder- Skanderborg Landboforening og Skanderborg Cityforening.