Skanderup Kirke indtages af Cash' musik
Søndag 6. oktober klokken 11 kommer Cash i kirken til Skanderup kirke i Skanderborg. Denne søndag bliver højmessen ledsaget af Cash-musik, sunget og spillet af Karsten Holm, Marin Blom, Knud Erik Steengaard & Bjørn Petersen, nemlig CASH I KIRKEN
Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer ”Cash i kirken”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.
”Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash' tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede - den evige kamp mellem det gode og det onde.
Karsten Holm, vokal, guitar, Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor, Martin Blom, diverse guitarer og kor, Knud Erik Fuddi Steengaard, violin og kor