Fortsæt til indhold

Syv bydelsmødre er netop uddannet i Tilst

Nu kan syv nyuddannede bydelsmødre i Tilst give deres viden videre til andre kvinder

Samfund
Christina S. Johansen

Hodan, Salima, Nawal, Thikra, Mona, Salma og Hawa er syv kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som netop er blevet uddannet til bydelsmødre i Tilst.
De har siden februar mødtes en gang om ugen for at blive klogere på alt fra børneopdragelse, skole, sundhed, demokrati, regioner, kommuner, kommunikation og økonomi til alderdom, død og begravelse i Danmark.
Nu er de så klar til at give deres visdom videre til andre kvinder i lokalområdet - som er det, hele bydelsmødre-konceptet går ud på.
“Det har været fantastisk at følge uddannelsen. Jeg har altid hjulpet dem, der har haft behov for hjælp. Nu kan jeg hjælpe med så meget mere, fordi jeg ved mere om, hvordan tingene hænger sammen, og hvor man skal henvende sig her i området,” siger Hodan Muhamed Mohamoud i en pressemeddelelse.