Nu vender hun tilbage
Til november åbner Henriette Nielsen atter Salon Eventyr Spejlet i Jelling
Der er bare dage, der bare er mere unikke end andre. Og sådan en dag kan Henriette Nielsen se frem til i november. Der holder hun reception i hendes frisørsalon i midten af Jelling, og det skyldes, at hun atter åbner den. Den måtte hun nemlig lukke i foråret på grund af sygdom.
“Det er så fedt, at jeg så småt kan åbne igen. Det er en stor sejr, og jeg glæder mig helt vildt over atter at kunne arbejde og mødes med kunder. Og bare være så små på vej igen,” siger hun.
Den 39-årige kvinde fik i foråret meningitis, og den frygtede sygdom ramte hende så alvorlig, at hun svævede mellem liv og død. Men livet vandt heldigvis, og efter måneders genoptræning, er hun nået så langt, at hun kan starte igen. I det små. Hun vil holde åbent tirsdag og torsdag i tidsrummet 10-14.
“Jeg må og kan ikke starte for hårdt ud, for det kan jeg ikke holde til,” forklarer frisøren.
Hendes frisørsalon er stadig at finde i de lokaler, hvor hun lige nåede at flytte hen til inden sygdommen, nemlig Jernbanevej 1 i Jelling, lige der hvor der også er et solarie.