Det manglende pas er et tveægget sværd
At Fatima ikke har et pas, er både hendes held og hendes ulykke. Held fordi hun ikke kan tvangsudvises. Ulykke, fordi hun uden passet heller ikke kan blive familiesammenført
Selvom Fatima har fået afslag på asyl og hendes udrejsefrist for længst er overskredet, kan de danske myndigheder ikke umiddelbart tvangsudsende hende til Iran.
Det skyldes, at Fatima i lighed med omkring 180 andre afviste asylansøgere fra iran ikke har et gyldigt pas. De iranske myndigheder vil ikke tage imod egne statsborgere, hvis ikke de har et gyldigt pas. Og her er det et ufravigeligt krav, at statsborgeren selv skal søge om pas og godtgøre sit iranske statsborgerskab.
Fatima kan derfor kun udsendes, hvis hun frivilligt møder op på den iranske ambassade i København og ansøger om et pas.
Farligt at kontakte den iranske ambassade
“Jeg kan ikke henvende mig på den iranske ambassade, det er fuldstændig udelukket. Dels vil det være alt for risikabelt i forhold til, hvis jeg ender med at blive udvist. Det vil helt sikkert blive registreret, at jeg har forsøgt at få politisk asyl. Men jeg risikerer også at blive stemplet som forræder af mine egne. Sådan er det desværre, fordi angsten har så solidt et tag i folk, der er flygtet fra det iranske styre. Alle arabiske iranere i Europa frygter at tage kontakt til de iranske myndigheder. Det er jo ikke bare mig,” forklarer Fatima.
“Det er særdeles farligt at kontakte de iranske myndigheder. Ikke kun for mig selv. Jeg risikerer jo også at bringe min familie i fare.“
Udrejsekontroller
Siden Fatimas opholdstilladselse udløb, er hun med jævne mellemrum blevet opsøgt at politiet, der har foretaget en såkaldt udrejsekontrol.
De fleste gange er det foregået stille og udramatisk hos Østjyllands Politi. Her er Fatima blevet spurgt, om hun vil medvirke til en frivillig udrejse af Danmark. Hertil svarer hun nej, og så er den ikke længere.
Men der har også været mere voldsomme episoder, hvor Fatima her måttet retur til Sandholmlejren, og her er blevet truet med overflytning til et udsendelsescenter. Det skete senest i 2011, hvor Fatima var gravid og de ældste børn var tre og to år gamle.
En meget traumatiserende oplevelse for hele familien, som efterfølgende betød, at Fatima måttet indlægges et par dage, da hun begyndte at bløde og var nær ved at abortere.
Seneste udrejsekontrol fandt sted i juni i år, og også denne gang svarede Fatima nej til, at hun ville medvirke til en udsendelse. På det tidspunkt var det 54 måneder siden, hendes opholdstilladelse udløb.
Kan ikke vide sig sikker
Umiddelbart ser det derfor ikke ud til, at Fatima behøver være voldsomt nervøs for at se sig selv ombord på et fly til Iran.
På den anden side er der begyndt at ske afvigelser i forhold til de iranske myndigeheders krav, og der er, ifølge organisationen Refugees Welcome, eksempler på afviste iranske asylansøgere uden pas, der er blevet modtaget i Teherans lufthavn. Så helt sikker kan Fatima heller ikke vide sig.
Det manglende pas er samtidig også det, der spænder ben for, at Fatima kan blive familiesammenført.
For selv om hun er over 24 år og gift med en dansk statsborger, så er det ifølge udlændingelovens paragraf 39, stk. 1 et krav, at man har et gyldigt pas, hvis man vil familiesammenføres.
Ingen pas, ingen familiesammenføring
Ifølge udlændingebekendtgørelsens paragraf 24, stk. 1 findes der dog en mulighed for at fravige kravet om et gyldigt pas i særlige tilfælde.
Den mulighed er asylmyndighederne imidlertid ikke til sinds at give Fatima.
I stedet har de i deres seneste afslag på familiesammenføring fra juni i år oplyst hende, at de betragter hendes fortsatte tilstedeværelse i Danmark som ulovlig, og at en ny ansøgning om familiesammenføring fra hendes side af som udgangspunkt ikke vil blive behandlet, med mindre hun søger fra sit hjemland, altså Iran.
”Jeg er fanget som en lus mellem to negle. Uden et pas kan jeg ikke blive familiesammenført, og selv hvis jeg havde et pas, har jeg ikke gyldig opholdstilladelse, og vil stadig være nødt til at forlade landet og rejse til Iran for at søge familiesammenføring. Dét vil være med livet som indsats,” fortæller en ulykkelig Fatima.