Ølstykke-blotter fanget
En 18-årig mand fra Ølstykke er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse
Af Mette B. Sørensen
En ung mand fra Ølstykke synes tilsyneladende, at det er særdeles dejligt at smide bukserne foran tilfældige kvinder og vise sig frem, som Gud har skabt ham.
Den 18-årige mand er nu sigtet for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Egedalområdet, og han har ifølge Nordsjællands Politi erkendt alle tilfældene.
Det er ifølge Nordsjællands Politi takket være gode vidne-iagtagelser, at politiet torsdag kl. lidt over ti om formiddagen kunne anholde den 18-årige, som dog blev løsladt igen efter afhørring.