Fortsæt til indhold

Bruun’s Galleri 10 år

Det seneste årti er antallet af kunder hos Bruun’s Galleri steget med 100 procent, men centeret skal stadigvæk kæmpe for kunderne

Samfund
Line Hitz

For ti år siden slog Bruun's Galleri dørene op i Aarhus. I de sidste ti år har købelystne aarhusianere kunne tilfredsstille shopping-sulten i de mere end 100 butikker, restauranter og caféer, men selvom citycenteret har haft stor succes, så oplever de også, at det i krisetid, er blevet sværere at få kunderne til at bruge penge.
“Vi har i dag 11 millioner kunder om året, og i de seneste ti år har vi fordoblet vores kundeantal med hundrede procent, men som mange andre mærker vi også finanskrisen,” siger Claus Brændgaard, som er Center Manager i Bruun's Galleri.
Han afviser dog, at de har oplevet direkte butiksdød i Bruun's Galleri.
“ Vi har selvfølgelig oplevet lukkede butikker i de seneste ti år. Enkelte butikker er gået konkurs, men andre steder har en butik solgt lejemålet videre til en anden,” siger han og fortsætter.
“Vi har haft udfordringer, men vi har alligevel formået at have en vækst på to procent sidste år.”

Nye og gamle butikker

I de seneste ti år har der været løbende udskiftning af butikker i Bruun's Galleri. Butikker som Matas, H&M og BR Legetøj har været med fra starten imens nye butikker som Joe and the Juice og Levi's er kommet til i de seneste år. Og ifølge Claus Brændgaard er det vigtig for centeret hele tiden at følge med udviklingen.
“V har fået flere profilbutikker som Tiger of Sweden og Superdry, men også single-brands butikker, som Dolce Vita er kommet til. Vi har et mål om at have et stærkt mix af butikker, og vi oplever, at en kombination mellem singel -brands butikker, profilbutikker og kædebutikker giver et stærkt butiksmix og dermed en god shopping oplevelse for vores kunder” siger han.

Skål i champagne

I anledningen af ti års fødselsdagen kan kunderne deltage i en række gratis arrangementer med fødselsdagskage, champagne og koncerter.
“Vores største succes er de mange kunder, som har besøgt os gennem de første ti år, og det er dem, som vi gerne vil fejre. Men samtidig handler det også om at skyde de næste ti år i gang for Bruun's Galleri går en spændende fremtid i møde,” siger Claus Brændgaard.