Jens får stadig jord under neglene

Det kræver noget af et sikkerhedstjek, at komme indenfor på Danmarks største byggeplads ved et nye Universitetshospital (DNU) i Skejby.
Heldigvis har jeg allieret mig med en af de “indfødte”, og efter ti minutters parlamenteren med en sikkerhedsvagt lykkes det at få udleveret behørig påklædning til byggepladsen: Gul hjelm, sikkerhedssko og arbejdsjakke.
Personen, jeg skal mødes med i dag, er selv på udebane. Normalt færdes han på de bonede gulve på Christiansborg, men når muligheden er til det, tager han tilbage til beton-sjakket, der adopterede ham i forbindelse med valgkampen i 2011.

Får lov at mærke virkeligheden på egen krop

“Jeg gør det jo først og fremmest, fordi jeg synes, det er sjovt og spændende. Sjovt at lære de her fyre at kende og spændende at opleve, hvordan deres dag er. Hvad det er for udfordringer, de skal tackle, og hvad det er, der optager dem.”
Jens Joel er et stort smil, mens han fortæller om sjakket, der i dag er vokset til 60-70 mand og i øjeblikket er beskæftiget på den enorme byggeplads ved DNU.
“De får sig tit et billigt grin på min bekostning. MF'eren mobbes, fordi jeg ikke er hurtig nok til at holde akkorden, og de griner af mine ”store handsker”. En dag råbte en af gutterne, at jeg skulle holde ordentligt på hammeren, og at han ville kunne slå hårdere med sin p..., nåh nej, det kan du vist ikke skrive i avisen.”
Jargonen er frisk og kontant, og som det fremgår ikke altid helt stueren, men hele tiden med et glimt i øjet.
Men selvom der er masser af humor på byggepladsen, er det også et hårdt arbejde, og MF'eren får lov at mærke det på egen krop - råt for usødet.
“Jeg har ondt i muskler, jeg ikke vidste, jeg havde. Men jeg får også en indsigt i deres virkelighed, som jeg ikke kunne have fået på andre måder, og jeg lærer virkelig meget af det.“

Det er stadig et hårdt slid

En af dem, der i dag har Jens med som føl, er Jan Sonne. Sammen med en lille gruppe andre er de ved at sætte to rækker af træplader op, som der i løbet af dagen skal hældes cement imellem til en mur.
“Jeg synes, det er rigtig fint, det Jens gør. Han ved efterhånden, hvad det er, vi taler om. Han har oplevet det på sin egen krop. Selvfølgelig er det ikke samme slid, som tidligere, der er kommet flere maskiner til, Som tager de hårdeste løft, men det er stadig hårdt ved kroppen, og vi arbejder ofte i akavede stillinger. Det er noget, der slider,” fortæller han.
“For mig er det nyttig viden at have, når der på Christiansborg for eksempel diskuteres efterlønsreform. For det er jo let nok at sidde bag et skrivebord og sige, at ingen bliver slidt ned i dag. Men her ude bliver det tydeligt, at jo, det gør der faktisk. Ingen kan holde til at være betonarbejder i 50 år,” konstaterer Jens Joel, og fortsætter:
“Det gælder også diskussionen om pensionsalder. Nogle af dem, der arbejder i sjakket, har haft deres debut på arbejdsmarkedet før de blev 20 år. Mange med en lang uddannelse er måske ti år ældre, inden de begynder at arbejde. Når vi tager hul på arbejdslivet på så forskellige tidspunkter, skal pensionsalderen så være ens? Det er et ret relevant spørgsmål.”

Problem med få ledige

Et af dagens samtaleemner er konkuresramte Pihl & Søns.
“Den konkurs rammer mange hårdt, og det er ikke godt. Men for branchen er det godt, at det var dem, der hyrede udenlandske håndværkere for at presse lønninger og lave billige bud, som ikke klarede skærerne,”konstaterer Michael Løve og peger på et andet voksende problem.
“Der er faktisk ikke ret mange arbejdsløse betonarbejdere i Aarhus i øjeblikket. Det kan godt gå hen og blive et problem, for er der ikke danske jord- og betonarbejdere til at udføre arbejdet, så går det til nogle andre. Det kan meget vel betyde, at der ansættes udenlandsk arbejdskraft til at klare byggeopgaverne. Arbejdet skal jo gøres,” siger han.
“Ja, ideen om at kickstarte Danmark med store anlægsinvesteringer kan godt vise sig at give bagslag, hvis jobbene i stedet går til udenlandske håndværkere,” indskyder Jens Joel.
“Det bliver en af de helt store udfordringer i fremtiden: At at få omskolet flere af de ledige til at træde til der, hvor der er brug for det. Det er noget af det, Jobcentrene er nødt til at have stort fokus på.”