Sådan blev slotshaven genskabt

Alléerne i Fredensborg Slotshave udgår fra slottet i stjerneform og udgør et magtfuldt centrum, som engang symboliserede den enevældige konges magt. De snorlige alléer skulle demonstrere, at mennesket kunne styre naturen.
Men naturen lod sig ikke helt styre.
Mosbegroede figurer med udviskede ansigtstræk og hullede rækker af gamle, krogede træer mødte slotsparkens gæster med risiko for at slippe sit tag i jorden og vælte. Så det var i rette tid, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fik mulighed for at genskabe slotshaven, så Dronning Margrethe og borgerne i Fredensborg igen kan nyde det smukke og historiske anlæg.
"Jeg håber, at folk tænker 'wauw' og synes, at det er flot og storslået natur. Vi har haft fokus på skabe et kunstværk, hvor havekunst og bygningskunst smelter sammen, så slottet og haveanlægget opleves som en helhed," fortæller Christine Waage Rasmussen, der er landskabsarkitekt ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og har ledet restaureringsprojektet.
Mennesket har igen kontrol over naturen i slotshaven, som det var idealet i 1760'erne.
“Ingen gren får lov til at gro, som den selv vil. Men vi går ikke som i barokken helt ned og rører ved de enkelte stauders form og farve. Det har for os været mindre vigtigt med detajlerne og mere vigtigt at skabe balance i hele haveanlægget og samspil med naturen omkring. Det skal ikke bare være en poleret diamant i et naturområde," fortæller Christine Waage Rasmussen.

Omfattende projekt

Det har været et omfattende arbejde at flytte 24.000 kubikmeter jord rundt, plante 362 træer og restaurere eller genskabe adskillige skulpturer og monumenter. Omkring 300 mennesker har givet hver deres bidrag i arbejdsprocessen.
"Den største udfordring har været at koordinere en så stor og kompleks indsats og få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg gik til opgaven med næsten ærefrygt, og jeg er lettet og glad over at se det smukke resultat," siger Christine Waage Rasmussen.
I 2009 iværksatte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme projektet med at genoprette slothavens hovedakse Brede Allé, der oprindeligt blev anlagt under Kong Frederik V og udformet i tæt samspil mellem den franske havearkitekt Nicolas-Henri Jardin og den danske billedhugger Johannes Wiedewelt. I dag fremstår Brede Allé i en forenklet form.
"Slutningen af alléen blev aldrig færdig, da kongen døde. Så vi har ikke kunnet vide, hvordan det præcist skulle se ud. Derfor ville vi hellere give vor tids bidrag til alleén, ligesom kommende generationer kan sætte deres præg på den i fremtiden,” siger Christine Waage Rasmussen.
Den nye fortolkning af Brede Alle, som Nebel og Olesen Arkitkekter står bag, har skabt et smukt overraskelsesmoment. Går man fra Esrum Sø op ad den nyskabte Brede Allé, vil Fredensborg Slot tone frem efterhånden, som man kommer op ad alléen. Kun slottets spir kan anes fra bunden af alléen.
Og fra slottet ser det ud som om, at alléen fortsætter ud i det uendelige. Den smukke finesse er skabt ved at fjerne en masse jord og skabe et nyt landskabsforløb, som faktisk svarer til det naturlige landskabsforløb fra istiden.

Gode overraskelser

De 362 nye, smukke lindetræer fandt de i et planteskoleområde i Oldenburg i Tyskland.
"Her fandt vi en klon af de lindetræer kaldet 'Svarte Linde', som oprindeligt var plantet i alléen, og på planteskolen kunne vi selv udvælge hvert enkelt træ, så vi fik de flotteste med hjem til Danmark," fortæller Christine Waage Rasmussen.
Samtidig med at de købte lindetræerne, fik de taget genmateriale fra de nye træer og de gamle træer med henblik på at plante nye stiklinger og på den måde passe på et stykke af kulturhistorien.
Der gemte sig dog lidt af en overraskelse, da forskerne på Københavns Universitet havde genbestemt træerne.
"Det viste sig, at 106 af de 115 oprindelige træer, vi havde tilbage i Brede Allé, have samme genetiske materiale som de nye træer, vi havde købt i Tyskland. På den måde viste der sig også at være rødder tilbage i historien," siger Christine Waage Rasmussen.
Midt i arbejdet med at genskabe det oprindelige haveanlæg blev der også fundet historiske spor af 'Ballonpladsen,' gemt få centimeter under græsset.
"Vi vidste, at der havde været et anlæg på pladsen, men ikke, at der var så meget tilbage af det. Det var helt fantastisk at se, hvordan det tonede frem på georadarens skærm og efterfølgende følge Egnsmuseets udgravninger, hvor Ballonpladsens bassin stille og roligt dukkede op af jorden. Tænk sig, at det er 100 år siden, at der er nogen, der sidst har set den," siger Christine Waage Rasmussen.
Ved hjælp af Jardins gamle tegninger, kunne de genskabe pladsen med søen og samtidig løse udfordringen med at finde et passende sted at aflede regnvand.
"Ballonpladsen er prikken over i'et. Med den blev ringen sluttet omkring parterret og skabte en smuk helhed. Det er fantastisk, at vi har fået den med. Man kan nærmest sige, at parterret er som et slots havesal, ballonpladsen og de andre monumenter svarer salonerne, og Brede Allé er riddersalen, siger Christine Waage Rasmussen.
Du kan læse mere om genskabelsen af slotahaven i bogen 'Fredensborg Slot og Slotshave'.