Bliv klædt på til valget
FavrskovPosten lancerer valgsite på favrskovposten.dk, hvor du kan møde kandidaterne og finde alle nyheder og debat om kommunalvalget
Så er der mindre end to måneder til kommunalvalget, og det markerer FavrskovPosten ved at lancere et særligt valgsite på favrskovposten.dk, hvor vi samler alle nyheder og debat om valget i Favrskov Kommune.
Her finder du også en præsentation af mange af de kandidater, der stiller op, og når vi kommer tættere på valget kan du teste hvem du er mest enig med ved at svare på 16 spørgsmål, som kandidaterne også har svaret på. Det er spørgsmål, der handler om en række af de vigtigste emner i den lokale valgkamp, såsom motorvejsplacering, børnehavelukninger, vindmølleplacering, og parkeringspladser.
Du finder valgsitet via favrskovposten.dk' s forside, men du kan også gå direkte til siden ved at søge på favrskovposten.dk/valg.
Endnu er det ikke alle opstillede kandidater, du kan finde på det nye valgsite.
Alle opstillede lister har fået en invitation til at være med, og vi regner med, at langt de fleste kandidater snart vil have lavet en præsentation på sitet, så du får de bedst mulige forudsætninger for at træffe dit valg den 19. november.