Fortsæt til indhold

Landsbyskole starter nørd-hold

Veksø Skole har startet et helt nyt tilbud til eleverne. Efter skoletid kan de blive små forskere

Samfund
Jesper Kappel

Så er der et nyt tilbud til børnene i Veksø. Efter et års tænkning og ideudvikling tilbyder Veksø Skole nu eleverne fra 0. til 4. klasse et såkaldt NØRD-hold efter skoletid.
For kort tiden siden var der opstart på holdet. Skolen og initiativtagerne håbede på at 20 til 30 elever ville melde sig til holdet, men de blev klogere. Hele 104 ud af 161 elever har meldt sig til.
Onsdags i sidste uge myldrede hele skolen så for første gang med de mange hvidkitlede elever fra. ”Alle var helt klar til at kaste sig over de forskellige eksperimenter,” skriver initiativtagerne i en pressemeddelelse. Folkene bag NØRD-holdet er skolen tre natur/teknik-lærere Jette Illemann, Christine Kari Bengtsson og Anette da Cruz
Den første gange på NØRD-holdet blev der blandt andet lavet forsøg med syre og base og vand og olie. Eleverne eksperimenterede også med overfladspænding, tilstandsformer, ”kviksand” og sæbebobleslanger i farver.
”Det har flere gange vist sig, at der er en stor interesse for nørdede eksperimenter. Da Veksø Skole sidste år var omdannet til et minisamfund i en uge, var der mange ansøgere til ”dental-og hygiejnefabrikken”, og i en natur/teknik-emneuge om de fire elementer vand, jord, ild og luft kunne eleverne ikke få nok af eksperimenter,” skriver folkene bag NØRD-holdet.

Folkene bag NØRD-holdet på Veksø Skole håbede på, at 20 til 30 elever ville melde sig til. Men det blev i stedet til 104 elever. (Privat foto)