Fortsæt til indhold

Høring om sundhed i Favrskov på vej

Kræftens Bekæmpelse og FavrskovPosten arrangerer høring i InSide 10 oktober

Samfund
Kian Johansen

Bent Hansen, formand for Region Midtjylland (S) gør det, Anders G. Christensen (V), Nils Borring (S) og Charlotte Green (K), samt andre byrådskandidater gør det også.
De dukker op til den sundhedspolitiske høring, som FavrskovPosten og Kræftens Bekæmpelse arrangerer nu på torsdag 10. oktober fra klokken 19.30. Du er også velkommen. Der er gratis adgang og mulighed for at stille spørgsmål om Favrskov og regionens sundhedspolitik til politikerne.
Ordstyrer bliver FavrskovPostens Erling Baastrup, der skal guide os sikkert gennem denne aften i InSide.
Hvis du er sulten før mødet, så er der mulighed for at spise i restaurant InSide Upstairs før høringen, hvor Lina Damgaard disker op med en lækker (sund) tapas-tallerken. Den kan bestilles og betales ved hende før arrangementet, helt til klokken 16.00 om torsdagen.