Fra hus og have til designer-varer
Anja Poulsen ændrede konceptet fra hus og have-site til design til boligen
Anja Poulsen har en passion for design og indretning. Derfor ændrede hun også konceptet for den webshop, hendes samlever Jacob Friis-Christensen startede i 2009, TrendyLiving.dk.
Den oprindelige ide var, at det skulle være et site for artikler til hus og have. Da Anja Poulsen kom ind i firmaet blev kursen sat efter de mere trendy designvarer til boligen. På hylderne finder man blandt andet lækkerier fra Hay, Ferm Living, Normann Copenhagen og andre designmærker.
2000 forskellige varer
Det er en rimelig stor site med 2000 forskellige produkter, fortæller Anja Poulsen.
Salget er fortrinsvis koncentreret omkring Skødstrup, Aarhus og København, og det er støt stigende.
"Det er både nemt, bekvemt og tidsbesparende, og så er der fri fragt til nærmeste posthus eller postbutik."
Kunderne er også velkommne til at afhente varerne på Bakketoften i Skødstrup.