Fortsæt til indhold

Tre-i-én trendy webportal

Boligdesign, mode og vin i samme webportal

Samfund
Anette Bonde

Det startede med designvarer til boligen, og i dag er der også mode og vin inde på webportalen. Jacob Friis-Christensen er ophavsmand til det hele. Han startede i 2002 webportalen spar30.dk, hvor der efterhånden blev samlet 400-500 webshops.

Venner og familie

I 2009 udvidede Jacob Friis-Christensen sine aktiviteter med webbutikken trendyliving.dk, som han startede sammen med sin samlever Anja Poulsen.
I 2010 startede han på hobbybasis vinbutikken fragtfrivin.dk, og i efteråret 2012 blev webtøjbutikken trendyshe.dk koblet på med husvennen Camilla Rasmussen som medejer.
Flere familiemedlemmer er kommet med undervejs, idet Anja Poulsens mor er blevet ansat og nogle af niecerne hjælper en gang imellem.
Og mere familie er netop stødt til. Ved et familietræf med blandt andet Anja Poulsens fætter og dennes onkel Jørn Therkildsen, som tidligere var ansat hos AH Vine i Skødstrup, blev det nemlig besluttet at Jørn Therkildsen skulle ansættes i vin-webshoppen.