Venstre vil lukke Kattegatcentret
På et vælgermøde i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa 11. oktober hvor man debatterede kulturpolitik, kom det frem, at det står meget sløjt til med det kommunale tilskud til netop dette område, faktisk er der blevet skåret så meget af den kommunale finasiering at vi på landsgennemsnit ligger helt i bund – det kan vi ikke være bekendt.
Men et af de mere kontroversielle indlæg i debatten kom fra en af venstres kommunalbestyrelseskandidater. Han gjorde meget ud af, at det ikke er en kommunal opgave, at give støtte til Kattegat Centret.
Det er dejligt at Venstre melder så klart ud, at dersom de kommer til magten så vil de trække tæppet væk under noget så godt og populært, som Kattegat Centret nu engang er.
Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for, at vi støtter alt det vi kan om denne turist perle. Samtidig må vi konstatere, at afstanden mellem Venstre og Dansk Folkeparti bliver stører og stører.