Fortsæt til indhold

sjælefulde Søbyen

Samfund
Anne Mathilde Friis Larsen

Det er Laban Arkitekter, Silkeborg, der står bag tegningerne af Søbyen.
“Vi var nødt til at lave noget her med kvaliteten i top. Vi har tegnet et meget formfuldt byggeri, hvor vi bevidst har arbejdet meget med mange kanter. Det giver et sjælefuldt byggeri, synes jeg,” siger Henrik Kamp Ditlev, arkitekt og partner i Laban Arkitekter.
Byggeriet bliver opført i de klassiske materialer mursten, beton og træ. Det skal nemlig også være fint om 20 år. Gårdhavehusene er skabt over en sekskant, som giver nogle karakteristiske kroge udenfor husene.
“Vi har forsøgt at eksperimentere mere med det udvendige rum og skabe et gadekærsmiljø, hvor der bliver passet på de bløde trafikanter. Der er altså ikke en lige og trafikkeret vej lige udenfor døren, hvis du bor her,” fortæller Henrik Kamp Ditlev.
Byggeriet tager udgangspunkt i den meget smukke beliggenhed lige ned til Lille Sø, og det bliver et blandet byggeri med lejligheder og gårdhavehuse, som lokker en blandet flok af købere til.