Byrådssprog er kun for de øvede

“Det her siger mig ikke noget,” lyder det fra aarhusianeren Troels Nyholt, da han skimmer en helt almindelig og tilfældig byrådsdagsorden fra Aarhus igennem.
Og det kan også være sin sag at forstå indholdet i de punkter, som byrådet i Aarhus beskæftiger sig med, lyder det fra direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen. Selv om kommunens embedsmænd har været på kursus i at skrive forståeligt dansk, er sproget stadigvæk vanskeligt tilgængeligt for almindelige mennesker, der ikke er øvede i kommunal kommunikation.

Svært at forstå

“Sproget er meget tungt og indforstået, fordi byrådsresumeer er komplekse og indeholder mange fagudtryk, som knytter sig til kommunens arbejde. Og for en almindelig borger kan det umiddelbart være svært at forstå, hvad der står,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
På 12 år er borgernes interesse for lokale byrådsbeslutninger faldet markant. I 2001 var hver sjette dansker meget interesseret i rådhuspolitik mod hver tiende borger i dag, viser en undersøgelse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har foretaget.
Og der er da ifølge sprogforskeren også plads til sproglige forbedringer i de aarhusianske dagsordener, hvis et stigende antal borgere skal begynde at interessere sig for, hvad de går rundt og laver på rådhuset.

Kan forsimple indholdet

“Hvis byrådet gerne ville være mere borgervenligt, kunne man gøre noget ud af at affatte resumeerne i et mere tilgængeligt sprog, som forsimpler problematikken en smule,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der ikke vil kalde sproget “kritisabelt,” da dagsordenerne er målrettet lokalpolitikerne.
Troels Nyholt og hans kæreste Anne Olesen giver som eksempel på vanskeligt tilgængeligt sprog et dagsordenpunkt, der handler om det specialiserede socialområde, som blandt andet omfatter fysisk og psykisk handicappede, udsatte unge og anbringelser af børn uden for hjemmet.
Her står: “Opdeling pr. funktion adskiller sig dermed fra kommunens normale opfølgninger, hvor der blandt andet følges op på tværs af en række funktioner, og hvor der skelnes mellem ikke-styrbare og styrbare områder. Den obligatoriske opfølgning giver således ikke et fuldt dækkende billede af de berørte sektores økonomi.”
Ifølge kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har kommunalreformen betydet, at kommunernes skrivelser er blevet mere komplekse og indviklede.
“Vi står i et informationssamfund, hvor informationerne er blevet let tilgængelige. Og det er positivt. Problemet er, at når der bliver lavet redegørelser og rapporter, så bliver de ofte svære at forstå,” siger Roger Buch.

Spørg Aarhus

Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) medgiver, at det kræver en vis indsigt, hvis man skal forstå, hvordan styringen af kommunen er skruet sammen. Men “så er det heller ikke værre,” mener han og slår fast, at det har hjulpet, at kommunens embedsmænd har været på skrivekursus.
“Jeg mener, at det er lykkedes i væsentlig omfang at gøre sproget nemmere tilgængeligt end tidligere. Og man har altid mulighed for at spørge, hvis der er noget, man ikke forstår,” siger Jacob Bundsgaard.