Fortsæt til indhold

Kig ind i en lokal kunstners arbejdsværelse

Samfund
Arkiv

Billedkunstneren og skulptøren Helle Bang åbner nu dørene til sit arbejdsatelier. Hun giver i efteråret mulighed for at komme på besøg i hendes atelier i Højvangen i Skanderborg. Her er der mulighed for at se og høre om, hvordan Helle Bang arbejder med billedkunst og bronzeskulpturer. Hun har de seneste 14 år boet i Skanderborg har to gange, i 2001 og 2010, udstillet i Kulturhuset.
Helle Bang er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi 1993-97 og har kvalificeret sig til flere censurerede udstillinger, således at hun for 4 år siden blev optaget i ”Billedkunstnernes Forbund” i Danmark.
På www.hellebang.dk kan man se udvalgte kunstværker og finde kontaktoplysninger til kunstneren med henblik på at lave en aftale om et helt uforpligtende besøg hos den lokale kunstner, der i øvrigt også har udstillinger i og samarbejde med kunstgallerier i Norge, Sverige og Tyskland.