Fik afslag på asyl fordi hun kludrede i datoerne

“Jeg sad bare der, med en knude i maven. Jeg var sønderknust. Jeg var 20 år, helt alene, og jeg vidste ikke, om nogle af mine forældre eller søskende stadig var i live.”
Fatima kigger ned og er tavs et øjeblik, inden hun fortsætter.
“Det kørte rundt i hovedet på mig. De sad med den her mærkelige kalender, jeg aldrig før havde set, og spurgte igen og igen og igen om det samme.”

Kendte ikke vores kalender

“Hvornår præcis var det, jeg havde gjort min eksamen færdig. Hvornår præcis var jeg begyndt at være politisk aktiv. Hvornår præcis min bror og søster blev begravet. Hvornår præcis jeg var flygtet til min mors slægt.”
Erindringerne om flugten fra Iran og mødet med de danske asylmyndigheder vækker ingen varme minder. Tvært imod.
“Den egyptiske tolk og jeg havde svært ved at forstå hinanden. Og han kendte overhovedet ikke den kalender, jeg var vant til. Det var en umulig situation.”
Den kalender, Fatima var vokset op med, er den iranske kalender, også kendt som Jalali-kalenderen. Den er afgørende forskellig fra den gregorianske kalender, som er den kalender, vi bruger i Danmark.
Derfor var det en umulig opgave for Fatima at svare på spørgsmålene om de præcise datoer i forbindelse med asylregistreringsrapporten. Det har siden haft fatale konsekvenser for hende.
For det er netop rod i det med datoerne, der ligger til grund for de gentagne afslag på asyl til Fatima.
Gang på gang konkluderer asylmyndighederne, at Fatimas forklaringer er utroværdige, fordi hun har afgivet forskellige oplysninger om, hvornår hun afsluttede sin gymnasiale uddannelse og i det hele taget var rodet i sine tidsangivelser.

Aktiv eller ikke aktiv...

“Jeg kunne ikke forstå, de blev ved med at køre rundt i det med de præcise datoer. Var det virkelig vigtigt, hvornår jeg afsluttede min eksamen? Hvorfor spurgte de mig ikke om det, jeg havde oplevet. Om det, der skete med min bror og søster. Om mine forsvundne brødre. Om dem der lige som jeg udførte illegalt politiske arbejde og blev fængslet, tortureret og dræbt. Jeg fattede det simpelthen ikke.”
Et andet punkt, asylmyndighederne peger på, er divergerende oplysninger om, hvornår hun blev politisk aktiv.
“Hvad vil det sige at være politisk aktiv? Var jeg politiske aktiv, da jeg forud for demonstrationen kopierede materiale, farvede flag og delte flyers ud? Sådan tænker jeg ikke om det. Det var bare noget, jeg hjalp mine ældre søskende med.”
“Men efter demonstrationen... Det jeg havde oplevet - angrebet, sikkerhedsstyrkerne der skød mod demonstranterne, alle dem der forsvandt, mine søskende, der aldrig kom hjem... Det ændrede alt.”
“Indtil da havde jeg bare været et barn. Den oplevelse gjorde mig voksen. Det ændrede mit engagement i det politiske arbejde. Da blev jeg politisk aktiv. Fra da af brændte jeg for kampen mod styret i Teheran.”
Da Fatima søgte asyl i Danmark, afleverede hun samtidig kopier af papirer, der dokumenterer, at hun er medlem af et arabisk parti, der kæmper for et selvstændigt Ahwaz. Partiet er ulovligt i Iran, og dets medlemmer bliver forfulgt, fængslet og udsat for tortur.
“Derfor undrer det mig, hvorfor man ikke tror på, at jeg er i fare for at blive forflugt, hvis jeg sendes tilbage til Iran.”

“Det kan vi ikke svare på”

Lokalavisen har bedt Udlændingestyrelsen svare på, om man var klar over i forbindelse med asylregistreringsrapporten, at Fatima aldrig nogensinde tidligere i sit liv havde set en gregoriansk kalender.
Vi har også bedt styrelsen svare på, om man var bekendt med, at den egyptiske tolk, der medvirkede ved asylregistreringsrapporten, ikke kendte til den iranske kalender.
Udlændingestyrelsen har meldt tilbage, at man ikke ønsker at svare på spørgsmålene.