Fortsæt til indhold

Unge fra Kokkedal skal skabe leg på gaden

Samfund
Af Claus Beyer

50 nyuddannede gadeidrætsinstruktører fra hele landet fik fredag 4. oktober overrakt diplomer for deres succesfulde gennemførelse af PlayMaker-uddannelsen, og blandt de nye gadeidrætsinstruktører er Sarona Sørensen og Tim Khanjin fra Kokkedal.

GAM3 PlayMakers er et instruktørkorps, som fremover vil være med til at udbrede legen og fællesskabet omkring gadeidrætten til andre unge, primært i landets udsatte boligområder.

Selve overrækkelsen af diplomer stod folketingsmedlem Maja Panduro (S) for sammen med GAM3's direktør, Simon Prahm. Overrækkelsen foregik i StreetMekka i København.

Et nyt hold PlayMakers vil blive startet op i slutningen af dette år, og det er fortsat muligt for unge mellem 16-21 år at tilmelde sig uddannelsen.

Om GAM3

GAM3 er en dansk baseret non-profit organisation, som i mere end 10 a°r har arrangeret gadeidrætsaktiviteter med særligt fokus pa° forebyggelse af konflikt og marginalisering.

I 2013 arrangerer GAM3 aktiviteter i 32 udsatte boligområder over hele Danmark.
På gadeplan har organisationen over 70 gadeidrætsinstruktører og 150 frivillige, der gør de mange aktiviteter på asfalten mulige at gennemføre.

I 2010 slog GAM3 i samarbejde med Københavns Kommune portene op for den første indendørs gadeidrætsfacilitet – et StreetMekka – hvor de unge i københavnsområdet kan dyrke deres passion for den uformelle idræt året rundt.