Fortsæt til indhold

Modeshow med dyner og puder

Samfund
Erling Baastrup

Det bliver ikke et helt almindeligt modeshow, når to piger optræder i vinduerne hos Miko Tæpper i Hammel til halloween-aftenen 31. oktober. Pigerne vil nemlig være iført dyner og puder!
Anledningen er den, at Garantkæden har godkendt Miko Tæpper til at sælge økologiske puder og dyner. Alle med dun fra gæs og ænder af europæisk oprindelse. Det er ifølge Bendt Bendtsen, den daglige leder, den første af slagsen i Favrskov og omegn.
Samtidig er afdelingen af ”bløde hvidevarer” udvidet ganske kraftigt, og sengene (både elevation og box) er kommet tilbage igen.
”Vi giver på hallloween-aftenen er klækkelig rabat, som kun holder denne ene aften. Men man kan også købe til julegaver, som vi så pakker ind i julepapir, når julen står for døren,” siger Bendt Bendtsen.
Modeshowet vil i øvrigt blive kommenteret af dynemanden over dem alle, Jørn Madsen. Der bliver ”forestilling” både kl. 18 og kl. 20.