Gentoftes skoler er til politisk eksamen

Siden maj 2013 har Børne- og Skoleudvalget behandlet skolereformen på hvert eneste udvalgsmøde, og i onsdags blev Kommunalbestyrelsen præsenteret for det samlede forslag til implementering af skolereformen og skoleudviklingen i Gentofte Kommune.
Forslaget indeholder fem temaer: Progression og mål, Skoledagen og fritidstilbuddets indhold, Ledelse og styring, Kompetenceudvikling og Ressourcegrundlag.
"Skolereformen træder i kraft til næste skoleår, og jeg er mere rolig, end hvis jeg havde været i enhver anden kommunen i Danmark", sagde Pia Nyring (K), formand for Børne- og Skoleudvalget, ved fremlæggelsen.
"Gentofte Kommune er på forkant og mere ambitiøs end nogen anden kommune. Vi har opnået næsten 100 procent inklusion, 87 procent af lærerne underviser i deres linjefag, der er stor fokus på it, og unge-campus er første skridt på vejen til slutmålet, at hver eneste ung i Gentofte enten er i arbejde eller i uddannelse".

Tinget så mod Gentofte

Pia Nyring fik opbakning fra Eyvind Vesselbo (V):
"Alle tiltag er positive, og forældre i andre kommuner ville give hvad som helst for, at deres børn gik i en Gentofte-skole. Vi skal arbejde sammen for at tale folkeskolen op og fastholde det høje faglige niveau".
Socialdemokraten Søren Heisel mente endda, at Christiansborg-politikerne havde skelet til Gentofte, da de lavede skolereformen med en times motion om dagen, engelsk fra 1. klasse og billedkunst og drama i SFO'en.
Samme positive toner lød ikke fra Venstres Mogens Vad:
"Tænketanken Cepos' tal fra 2011 for 9.-klasserne viser, at Kildegård Privatskole er nr. 130 og Rygårds Skole nr. 136 blandt 1.300 skoler i Danmark. Tjørnegårdsskolen er den bedste folkeskole i Gentofte som nr. 271, og Hellerup Skole ligger helt nede på en plads som nr. 960. Det er ikke godt nok, når man tænker på, at over 50 procent af kommunens borgere har en videregående uddannelse”, siger han.
Han mener, at niveauet simpelthen er for lavt, og at der nu skal ske noget, blandt andet i form af mere it i undervisningen og opkvalificering af lærere og skoleledere, der skal have mere frihed og ansvar.
“Venstre taler ikke skolerne ned, men det er tankevækkende, at 24 procent af kommunens børn går i privatskole. Hvorfor gør de det?", spørger Mogens Vad.

Æbler og pærer

"Mogens Vad blander æbler og pærer", mener Pia Nyring.
"Cepos' tal bygger på 2010-tal og er et udtryk for undervisningseffekten - det vil sige en forventning af resultater i forhold til forældrenes indkomst og uddannelsesniveau. Hvis man kigger på de rene karakterer, er afgangseleverne i Gentofte i den seneste fireårige periode steget fra en totalkarakter på 7,6 til 8,0, og det bringer Gentofte i top tre på landsplan”, siger hun.
Børne- og Skoleudvalgsformanden peger desuden på, at Gentoftes skoler er mere fokuseret på udvikling af kompetencer inden for læring - både personlige, faglige og sociale - og inden for sundhed og digitalisering.
“Vi betragter folkeskolen som første led i en livslang læring. I den forbindelse er det positivt, at 76 procent af Gentoftes unge, der forlod folkeskolen i 2011, er i gang med en videregående uddannelse mod 67 procent på landsplan. Og heraf er 50 procent i gang med en lang videregående uddannelse mod 26,8 på landsplan", siger Pia Nyring, der dermed mener, at Gentofte har Danmarks højeste uddannelsesniveau. Pia Nyring glæder sig også over den høje inklusionsgrad i Gentoftes skoler.
"Kun småøerne Læsø, Ærø og Fanø samt Dragør er endnu bedre end Gentofte til at inkludere børn og unge i den almindelige skole", siger hun.