Kommunerne er ikke forpligtede til at udlægge områder til vindmøller

Kære Kirsten Jensen (V) og Lars Østergaard (V)
Mit navn er Henriette Vendelbo.
Jeg er bosat i Sorvad, der ligger knap to kilometer fra vindmølleområdet Hevring Ådal.
I er begge medlem af den nuværende kommunalbestyrelsen, så det må formodes, at I er godt inde i vindmølleproblematikken.
Alligevel skriver I henholdsvis, som bemærkning til Lokalavisens spørgeskema om, hvorvidt ”Vi skal give plads til flere 125-150 meter høje vindmøller på landjorden i vores kommune”:
Kirsten Jensen: ”Vi er af Staten blevet pålagt at udpege områder til landvindmøller. Det er det vi skal gøre. Men ikke flere end nødvendigt.”
Lars Østergaard: ”Vi skal sikre plads til den kvote, som politikerne (på) Christiansborg beder os om”
Men ingen af disse udsagn er i overensstemmelse med sandheden, selvom flere politikere bliver ved med at fremsige dem.
Prof. Peter Pagh ved Københavns Universitet udtaler, at der ikke eksisterer en retslig forpligtelse for de enkelte kommuner til at etablere vindmøller.
Et politisk forlig og en politisk aftale indgået med KL kan ikke forpligte de enkelte kommuner.
Der er nogle kommunalbestyrelser, der har afvist at vedtage lokalplaner for vindmøller uanset at vindmøllepark var udlagt i kommuneplanen – og selv om klimaministeriet ikke kan lide det, er de enkelte kommunalbestyrelser i deres gode ret til at nægte at vedtage lokalplaner for opstilling af vindmøller (eller alt mulig andet).
Hvis Miljøministeren finder, at der er en væsentlig statslig interesse i at opstille vindmøller et bestemt sted, kan ministeren bruge call in beføjelsen efter planlovens § 3 – men det er indtil nu ikke sket i et eneste tilfælde mht. vindmøller – reglen anvendes meget sjældent og har et snævert anvendelsesområde.
Så en kommunalbestyrelse er i sin gode ret til at afvise at vedtage lokalplaner til opstilling af vindmøller, og kommunerne er ikke forpligtede til at udlægge områder til vindmøller.
PS: Jeg har læst mig til, at Prof. Peter Pagh ikke siger offentligt, om han synes store vindmøller er støjende og tudegrimme, eller om Roskilde Festivalen er det fedeste.
Jeg har derimod læst, at Pagh kun taler om beslutningsgrundlaget for myndighedernes afgørelser og håndtering af sagerne. At fællesnævneren er et skarpt fokus på det retlige grundlag som tilsyneladende gør Pagh helt immun over for bagtanker om, hvem han »støtter« med sine udtalelser. Han støtter sandheden og ikke andet.