Fortsæt til indhold

Pia Kjærsgaard blev model for en dag

Fredag aften indtog blandt andre Pia Kjærsgaard catwalken - iført tøj af Kolding-designeren Justian Kunz

Samfund
Arkiv

Det var et utraditionelt program Justian Kunz og Dansk Folkeparti havde lagt op til, da de i storslået samarbejde bød velkommen til deres version af Københavnernes kulturnat fredag aften.
I lokale 1:113 kunne de fremmødte gæster hele aftenen se både Peter Skaarup, Pia Adelssten, Karina Adsbøl og selvfølgelig Danmarks Grand Old Lady Pia Kjærsgaard på catwalken.
Jim Lyngvild var konferencier og Justian Kunz samt hele hans team, sørgede for at catwalken hele 5 gange i løbet af aftenen, fik vist hans bud på både ”klæder til politikere” samt flere af hans klassiske designs. Flere af politikkerne viste tøj frem som var specielt designet til dem. Indimellem underholdt Anette Heick og Søren Sebbe med sang og musik.
”Vi ville gerne trække folk til på en anderledes måde” fortalte Pia Kjærsgaard, der også kunne afsløre at hun lige skulle tage en dyb indånding inden hun skulle på catwalken for første gang.
”Det var rigtig sjovt, men slet slet ikke min kompetence sådan noget her, men det gik jo rigtig godt og Justians tøj er helt fantastisk” afsluttede hun, inden hun gik tilbage til backstage, for at gøre sig klar til at gå på catwalken igen for 5. og sidste gang på aftenen.
Mange hundrede mennesker kom forbi i løbet af aftenen også Peter Skaarup kunne tilslutte sig Pia Kjærsgaards følelse af, at det havde været en udfordring at skulle gå catwalk.
”Jeg skulle lige vænne mig til det, godt nok er politikere også er en slags modeller, men det er jo på en anden måde i det daglige. Men 3. gang jeg var derinde, var det som om jeg havde fundet ud af hvilke tangenter der skulle spilles på” smilte han og afslørede at han ikke håbede på, at der havde været skjult kamera i omklædningsrummet.

Klassisk og klædeligt

Jim Lyngvild som ellers har supertravlt havde prioriteret højt i sit travle program at komme med på denne aften.
”Pia Kjærsgaard er en rigtig god veninde, der står mit hjerte meget meget nært, og når hun siger ”hop”, så hopper jeg. Det har været hårdt, men det har været skide sjovt og det er skønt at være herinde, når der er så mange mennesker”. Spurgt ind til tøjet varden kendte konferencier ikke i tvivl.
”Det er klassisk og klædeligt og det er dejligt at se en dansk kunstner designe så skønt tøj”.
Også Justian Kunz's søster Karina Adsbøl havde denne aften skiftet jobbet som folketingspolitiker ud med modeltjansen.
”Det var en kæmpe udfordring at gå på catwalken, for jeg plejer jo egentlig at sidde som publikum til Justians shows. Men det var endnu vildere at prøve at være model backstage. Det går stærkt og man må bare smide hæmningerne. Men det gik meget nemt, for Justians team var simpelthen så professionelle. Jeg har af naturlige årsager fulgt ham længe og han har jo allerede gennem årene kreeret meget tøj til mig, både til arbejdsbrug og festlige lejligheder", smiler Karina Adsbøl.
Manden bag det store flotte show var godt tilfreds med aftenens forløb.
”Det har været en fantastisk aften” udtaler Justian Kunz.
"Alt er bare kørt som det skal, hele mit fantastiske team har været med til at løfte opgaven til UG og jeg er meget tilfreds med aftenen. Jeg er super glad for invitationen og var glad for at mine klassiske designs kunne få disse klassiske rammer.”

Jim Lyngvild var ikke i tvivl; "Kronprinsesse Mary som jo er en af de bedst klædte kvinder i verden, kunne have båret denne kjole".
Teamet af modeller, designer, konferencier og politikere.
Pia Kjærsgaard fik vist, at hun også kan bære en knaldrød kjole.