En kalender er ikke bare en kalender
I Iran bruger man den iranske kalender, også kaldet Jalali-kelenderen, mens vi i Danmark benytter os af den gregorianske kalender
Vi befinder os i året 1392, måneden hedder Mehr og datoen er omkring den 23. eller 24.
Eller sådan ville det være, hvis vi befandt os i Iran. Her benytter man sig af den iranske kalender, også kendt som Jalali-kalenderen, og den er ganske anderledes end den gregorianske kalender, vi benytter os af i Danmark.
Jalali-kalenderen er en solkalender, der kun bruges i Iran og Afghanistan. Den er baseret på observationer og ikke på regler.
Det gør den mere nøjagtig i forhold til solens bevægelse end den gregorianske kalender, men samtidig er det vanskeligere at regne ud, hvilke år der bliver skudår.
Perserne har gennem hele deres kendte historie været optaget af at have et godt kalendersystem. De var blandt de første kulturer, som tog en solkalender i brug frem for en månekalender.
Hvilket årstal er det?
Jalali-kalenderen starter det år, hvor Muhammed rejste til Mekka.
I den gregorianske kalender var det år 622.
Den dag, hvor et nyt år begynder, hedder Norouz. Det svarer til 21. marts i den gregorianske kalender.
Det iranske kalenderår 1392 lapper ind over de gregorianske kalenderår 2013 og 2014.
Hver enkelt af månederne i Jalali kalenderen lapper ligeledes ind over to måneder i den gregorianske kalender.