Knoglefund fra en dramatisk fortid

Arbejderne gjorde et usædvanligt fund, da de 2. oktober var i gang med at omlægge en kloak bag patricierejendommen Møllestræde 11 i Hillerød.
Nede i hullet fandt de en lårbensknogle fra et menneske.
Politiet blev - som vi tidligere har fortalt her i avisen - tilkaldt og vurderede, at der var tale om en sag af historisk frem for kriminel interesse. Derfor kom Folkemuseet ind på scenen.
"Da jeg kom derned fandt jeg yderligere et par knogler. De blev sendt til retsmedicinsk institut", siger arkæolog fra Folkemuseet Thomas Jørgensen.
Han vurderer at knoglerne er fra 1600-1700-tallet.
"De lå i et udsmidningslag fra den periode. Præcis hvornår de er fra kan vi ikke sige, for jorden var omrodet, men der lå noget keramik fra perioden sammen med knoglerne."
Der vil ikke blive foretaget yderligere udgravninger, fordi jorden ikke er uberørt, fortæller Thomas Jørgensen.

Henrettelser

Knoglefundet skete på et sted, der har en dramatisk fortid. Indtil 1928 lå Hillerøds da tidligere tinghus blot 10-15 meter fra stedet.
Tinghuset fra 1690 blev revet ned - som man jo har for vane at gøre med ældre bygninger i Hillerød - i 1928, da Nordstensvej skulle føres igennem til Slangerupsgade og ned mod Herredsvejen. Indtil da var Møllestræde forbundet med Slangerupsgade.
Inspektør Susan Johnsen fra Folkemuseet har udarbejdet en redegørelse til politiet om områdets historie. Her kommer hun med en gisning om, hvor knoglerne kan stamme fra.

Begravet uden Gud

"Gennem 16 og 1700- tallet blev der foretaget henrettelser ved sværdet, galgehængninger og piskninger på byens straffe-pæl kaldet kaget. Alt sammen er foregået på galgebakken, der må have ligget på bakketoppen lige nær tingstedet.
De, på dette sted, afdøde personer var ikke berettiget til begravelse i indviet kirkegårdsjord, hvorfor galgebakken og tingstedet her i Møllestræde også blev brugt som begravelsesplads for de halshuggede og hængte," skriver hun blandt andet.

Stanken fra galgen

Det var ikke blot skik og brug, at henrettede forbrydere - og i øvrigt også selvmordere - blev begravet i uindviet jord.
Faktisk var det bestemt i Danske Lov fra 1683, at de personer ikke måtte begraves indenfor kirkegårdsdigerne og at præster ikke måtte læse over de døde.
Det skyldtes sandsynligvis dels hensyn til de "retfærdige" døde i den indviede jord, og dels at det kunne have en afskrækkende virkning overfor de levende - lidt på linje med, at lig fik lov til at hænge i galgen i uger og måneder.
Tiden var ikke for sarte sjæle - men i bedste prinsessen på ærten-stil fandtes sådanne på Frederiksborg Slot.
I Svend Nielsens lokalhistoriske klassiker "Bysvenden fortæller" - der er kilde til en del af oplysningerne i denne artikel - fremgår det, at man fra kongeslottets side var temmelig utilfredse med, at kadaverne dinglede fra galgerebet.
De lugtede nemlig fælt - så fælt, at det har overdøvet byens øvrige stank, der må formodes at have været slem nok endda.
I 1624 var skarpretteren fra Helsingør kaldt til Hillerød, der aldrig fik sin egen bøddel.
Han skulle henrette en person med sværd, men tjente en ekstra skilling - eller rettere syv rigsdaler - for følgende gerning: "Tre misædere han fra galgen nedskar og efter prinsens befaling for stanks skyld blev begravet i jorden."

Ulykkelige mødre

En af de forbrydelser, der ofte førte til henrettelse, var mødres drab på nyfødte børn. Det var en stor skam - og ulovligt - at få børn uden for ægteskabet.
Derfor var det ikke usædvanligt, at ulykkelige mødre fødte i hemmelighed og tog livet af barnet. Det var naturligvis heller ikke lovligt. Hvis det blev opdaget, fik moderen en uopsættelig aftale med bøddelsværdet.
Netop sådan en fødsel med efterfølgende henrettelse kan være årsag til, at der også fandtes barneknogler på Møllestræde i starten af oktober, mener Susan Johnsen.
"At det er en 18-19 år gammel pige og et barn er imidlertid kun forklarligt såfremt der netop er tale om en begravelse i uindviet jord – af en ung pige der har barslet i dølgsmål og ombragt sit spæde barn, hvorefter begge er begravet på galgebakken," skriver hun i sin redegørelse.
Så håndfast vil arkæolog Thomas Jørgensen ikke konkludere.
"Vi kan ikke sige, hvor knoglerne kommer fra. Det kan være, at de er kommet dertil fra et andet sted. Der har ligget et hospital i nærheden, og der har også været losseplads på grunden", siger arkæologen.
For den gode histories skyld er det fristende at tro på Susan Johnsens version - ikke mindst så tæt på allehelgens aften, hvor dramatisk død og hvileløse sjæle i uindviet jord har større appel end nøgterne forskervurderinger.
Men sandheden?
Den vedbliver nok med at være begravet i mulden under Hillerøds gamle henrettelsesplads.

tim@hip.dk