Politikere cykler efter de gode historier
Anders Kronborg og Jakob Lose tager cyklerne rundt i kommunen for at finde de gode historier
Søndag triller kommunalpolitikerne Anders Kronborg fra Socialdemokraterne og Jakob Lose fra Venstre på deres cykler rundt i Esbjerg Kommune for at finde de gode historier.
Jakob og Anders har begge tilbagelagt tusindvis af kilometer på deres racercykler i år, og runder således cykelsæsonen af med at invitere alle interesserede på en spændende tur rundt i hele kommunen. Hver politiker har fundet et sted på ruten, som han gerne vil fortælle en god historie med. Turen starter ved Esbjerg Rådhus kl. 9.30, og går derfra over Bramming til virksomheden Trade-Line i Gørding. Herefter går turen til Esbjerg Lokale Aktions Gruppe i Green Place, og turen slutter på domkirkepladsen i Ribe. Alle interesserede er velkomne (tilmelding kan ske på facebook). Turen gennemføres uanset vejr og deltagerantal. Ruten er ca. 60 kilometer lang, og vil blive tilbagelagt med ca. 27 km/t.