Stort rollespilstræf i Bjedstrup
Arkiv
I et samarbejde mellem rollespilsforeningerne ”Hugins Horde” fra Hylke og ”Fafner” fra Bjedstrup er der i den kommende weekend et stort anlagt rollespil på Bjedstrup skoles i farvandet. Søndag 27. oktober mellem klokken 11- 15 åbnes portene nemlig til sagnverdenen Midgård, hvor ophøjede elvere, ækle orker og ædle riddere mødes for at deltage i kampen om ”Gudernes Gestus”. Dronningen i Midgård har brug for at få sin arving og tronfølger godkendt af de højere magter og heldigvis har en troldmand sat en horde i gang med en stor eftersøgning. Men – vil det lykkes? Der er mulighed for at blive sminket fra klokken 10. Der kan læses mere om rollespillet ”Gudernes Gunst” og om rollespilsforeningen Fafner på www.fafnerrollespil.dk og på facebook.