Fortsæt til indhold

Blæksprutten Grundtvig

SFO-børnene i Viby har lavet blæksprutte

Samfund
Camilla Olesen

SFO'en på Grundtvigsvej i Viby har fået sin egen krammeblæksprutte.
Ikke en ægte en af slagsen, men en på næsten tre meter lavet af garn.
“Jeg fik idéen, da vi sad og lavede almindelige blæksprutter af garn. Vi lavede dem mindre og mindre, hvorefter tanken kom flyvende. Hvorfor ikke lave en kæmpestor blæksprutte. Den idé var børnene med på med det samme, og så gik jagten på sækkevis af garn i gang,” siger pædagog i SFO'en Annette Pedersen i en pressemeddelelse.
Krammeblæksprutten er blevet døbt Grundtvig, og nu vil SFO'en se, om det kan lade sig gøre at komme i Børnenes Rekordbog næste år med den største garn-blæksprutte, der er lavet.