Henriette havde taget afsked med sine børn - nu er hun på vej tilbage
Henriette Nielsen er på vej tilbage efter en svær sygdom, og snart kan hun atter i det små åbne sin frisørsalon op i Jelling. Hun skal tage små skridt ad gangen efter at skæbnen bankede hårdt på døren
Det dufter af nybagte boller i den smukke lejlighed midt i Vejle. Henriette Nielsen byder på kaffe og brød.
Helt almindelig hverdagsting, men for Henriette har hverdagen længe været langt væk. Den 39- årige frisør i Jelling er dog klar til at møde hverdagen igen, efter hun i foråret fik meningitis og nogle medfølgende blodpropper. Hun er ikke tilbage for fuld kraft endnu, men små skridt tages hver dag. Og når frisørsalonen Eventyr Spejlet 5. november atter åbner tages et vigtigt skridt.
"Det er en sejr at vende tilbage, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg savner mit arbejde og min kunder," siger hun.
Det, at hun åbner salonen nogle timer to dage om ugen, er et led i hendes genoptræning. Den genoptræning har været intens i mange måneder, men er blevet til en gang i ugen. Og derudover er hverdagen hendes genoptræning.
"Det, at være ude i hverdagens helt almindelig støj, at være sammen med børnene og skal have mange bolde i luften, er en del af genoptræningen. Men jeg er klar til det. Jeg kan bare ikke holde til alt for mange timer ad gangen," siger hun.
Henriette har haft en periode, som har været mere barsk, end det burde være lovligt.
”Det har, for nu er at sige det på godt jysk, været røv og nøgler,” siger hun hen over kaffen.
For et halvt år siden blev hun ramt at meningitis. En gren af sygdommen som rammer 35 danskere om året. Henriette var en af dem, og den slog til med hård kraft. Meningitisen gav også blodpropper i lungerne.
”Jeg var derude, hvor de nærmeste, deriblandt mine børn, skulle tage afsked med mig,” siger hun.
Hendes søn Alexander kommer forbi i stuen og aer hende blidt på armen, inden han går ind på sit værelse.
Både Alexander og Henriette og resten af familien har haft døden tæt på de seneste to år. Henriettes mor blev ramt af kræft, blev meget syg, og til sidst måtte hun opgive kampen.
”Jeg mistede min klippe. Det er så vanvittigt hårdt at opleve, og at se hende sådan var rædselsfuldt,” siger Henriette.
Efter tiden med moderens sygdom, blev det til et brud mellem Henriette og kæresten Brian.
”Det var jo en hård tid, men Brian og jeg er ikke uvenner, og han er stadig en dejlig del af vores liv," siger hun.
Blev syg
Arbejdsmæssigt betød det, at hun flyttede salonen fra huset på Pilelunden i Jelling til nye lokaler på Jernbanevej i Jelling.
Bopælsmæssigt flyttede hun og Alexander til Vejle.
Men kort efter åbningen, en lørdag eftermiddag efter en lang dag med overarbejde, følte Henriette sig sløj, og måtte gå hjem i seng. Derfra gik det bare markant nedad bakke, og det blev 11-årige Alexander, der fandt sin mor liggende voldsomt syg og fik ringet til lægen, der ringede til alarmcentralen.
”Alexander gjorde alt rigtigt,” siger hun og får tårer i øjnene.
Forfærdelig tid
Sygdommen slog hende ud. Men hun overlevede.
”Tiden derefter var forfærdelig. På grund af blodpropperne kunne ikke jeg engang børste mine tænder. Jeg kunne ingenting. Og så mig som altid har haft krudt bagi og bare skal være i gang,” siger hun.
Men den krudt bagi har også været hendes styrke. Den giver viljestyrke, også selvom der kom endnu et bump på vejen.
”Vi var glade for vores nye lejlighed, men så viste det sig, at fyret i kælderen eksploderede og skabte så stor skade, at vi måtte flytte. Udlejer var fantastisk og fandt dette sted til os, men puha, hvor var det hårdt,” siger hun.
Situationen var nærmest grotesk, men virkelig nok.
”Jeg har virkelig fundet ud af, at mit netværk er helt suveræn. De har forkælet mig og sørget for alle de ting, jeg jo ikke selv kan. Jeg tror, de kan bygge en hel verden op med en teske,” siger hun og smiler.
Ikke i mål endnu
Nu er der så mere ro på. Hun får, via god hjælp og træning, bygget mere og mere på.
”Men er ikke i mål endnu. Jeg kan meget, men ikke alt. Nogen dage sover jeg til klokken tre om eftermiddagen, for min hjerne er bare for træt. Så står jeg op og går ud og lægger make up og frisker mig op. Jeg vil ligne den Henriette, der var der før. Det er vigtigt for mig, at jeg i ny og næ føler, at jeg kan det samme,” siger hun.
Derfor laver hun og Alexander og hendes datter Michelle, som er flyttet hjemmefra, også mange ting, som er vigtige for dem som familie. Også selvom trætheden melder sig bagefter.
”Ja, måske tager vi på tur, og selvom jeg ved, det måske kommer til at ramme mig i hovedet igen, så er det helt klart, det værd. For os alle.”
Genåbne frisørsalonen
Nu er hun nået så langt, at hun snart kan genåbne salon Eventyr Spejlet. Bare i det små. Nogle få timer tirsdag og torsdag med start fra novembers start.
”Det betyder alt. Det er et mål helt fra starten, at jeg bare vil tilbage til det. Jeg elsker mit job, og det har jo ikke ændret sig. Jeg har fået et nyt liv, men vil jo ikke lave noget om, for det er der ingen grund til. Jeg er så taknemmelig over, at jeg stadig er her og har fået en ny chance,” siger hun og lader endnu engang tårerne vinde.
Reception
Henriette holder reception i sin salon, Eventyr Spejlet, lørdag den 2. november klokken 12-15.