Fortsæt til indhold

Shades of Blue i Dover Kirke

Samfund
Arkiv

kirke Koncert i Dover Kirke søndag 27.oktober klokken 15. Shades of Blue blev dannet i slutningen af firsene. I flere år havde bandet med stor succes turneret rundt i Skandinavien og Tyskland. Efter en pause på flere år, blev bandet igen samlet i 2006. Resultatet blev fantastisk. Loveless og bandet lød stærkere end nogensinde før.
Shades of Blue fortolker bluesen bredt og det afspejler et band, der stadig er tæt på rødderne, men samtidig udfordrer arven fra gamle mestre. Størstedelen af numrene er egen produktion, og den dynamiske nerve og autenticitet er som altid bandets varemærke.
James Loveless med den indlevende vokal, Uffe Steens sublime guitarspil, Morten Brauner på bas og Claus Daugaard på tromme, er også kendt lokalt, idet de har spillet til Ry kirkernes fælles friluftgudstjeneste på Himmelbjerget adskillige gange. Her har bandet fået et trofast publikum.