Energimesse i Hadsten på DjH
Energimessen på Den jydske Haandværkerskole (DjH) er en tilbagevendende begivenhed, og igen i år sættes der fokus på energieffektivisering, energibesparelse og vedvarende energi i bolig og erhverv.
Det foregår lørdag 26. oktober kl. 10.00-15.00. Borgmester Nils Borring åbner dagen, der udover energi også byder på en skoledyst mellem Favrskov kommunes 9. klasser i konkurrencen om at være bedst til "Skills".
Mange standeMere end 50 udstillere står klar i messeområdet, der til dagligt fungerer som værksteder for tømrerelever på DjH. Udstillerne præsenterer energirigtige tiltag i boligen fra de meget populære luftsolfangere og solfangere over isolering og varmepumper til belysning.
Prøv elcykel og solcellebil
For børnene er der en konkurrence om at bygge en lille solcellebil og få den til at køre. Selve byggeriet er et forældre-barn projekt, hvor man samtidig kan få sig en god snak om, hvor bilen får sin energi fra. Konkurrencen topper med et kapløb mellem de små soldrevne biler. For det voksne publikum er der mulighed for at prøve en elcykel, hvor de kan få en fornemmelse af altid at have medvind.
Der fri entré og gratis kaffe og kage til alle.