Pigerne i Allingåbro får en friaften
Spisning og hygge og derefter fremvisning af undertøj, smykker, tasker, make up, aloe vera, tips og ideer til hår, kosmetik, fod og neglepleje, prøvebehandlinger og info om healing med mere. Kvinderne i Allingåbro og omegn kan se frem til en ny ”Ladies Night” på Allingåbro Hotel.
Det er mandag 21. oktober klokken 18-22. Menuen er en overraskelse fra MadXpressen. Billetter skal købes senest 17. oktober. Det er Hanne jeppesen, Pia Saaby og Gunver Jensen, der ligesom tidligere står bag Ladies Night. "Vi laver Ladies Night igen, en friaften for alle kvinder fra 18 år og op efter. Ideen er at skabe liv og glæde i byen og omegn og samtidig få vist Hotellet frem, så folk kan se det rummer flere muligheder."
Det er lokale erhvervsdrivende, der står for diverse korte indlæg og giver gæsterne tips og ideer.