Fortsæt til indhold

Handi-cup for første gang

Østdjurs 91 har holdt sit første stævne for udviklingshæmmede

Samfund
Anette Bonde

Østdjurs 91 Handi-Cup 2013 blev afholdt 6. oktober i Toubrohallen.
Det er klubbens første stævne for udviklingshæmmede, og der stillede fem hold. Fra Lystrup kom to hold over 18 år og ét hold under 18, og Østdjurs stillede med to hold, ét under 18 og ét hold over 18.
"Det var en stor oplevelse for de unge mennesker i Østdjurs at spille mod andre unge mennesker på lige vilkår som dem selv. De var alle meget spændte, da det var første gang med indendørsfodbold for dem alle", fortæller Per H. Jensen fra Østdjurs 91.
Han oplyser, at Østdjurs startede op på dette projekt med en enkelt deltager foråret 2013. Hen over sommeren er det vokset til ni unge mennesker. Og der er plads til flere.
Vinder af pulje under 18 blev Lystrup og nummer to blev Østdjurs. Vinder af pulje over 18 blev Lystrup 1, nummer 2 blev Lystrup 2 og nummer 3 blev Østdjurs
Mange hjælpende hænder blev rakt frem, så stævnet kunne gennemføres, blandt andet forældre og ledere samt gavmilde sponsorer.