Fortsæt til indhold

Ny liste stiller op

Samfund
Erling Baastrup

Alice Broer-Hansen, Ulstrup, var for fire år siden opstillet på Favrskovlisten. Den genopstiller ikke, men det gør hun. Navnet på partiet, Spildevandslisten, relaterer naturligvis til den armlægning, som gennem mange år har haft med kommunen om spildevand i Ulstrup.
Grundlæggende handler det om, at der i Ulstrup angiveligt sendes rent vand gennem rensningsanlægget. Det betyder, at borgerne kommer til at betale for meget i vandafledningafgift.
”Ved byrådsmødet 8. november, hvor budgettet skulle godkendes, var aftenens optræden af de 27 byrådsmedlemmer noget sølle. Ikke én sagde noget som helst om det enorme beløb, alle vi borgere har til gode, så det er ikke med i budgettet,” siger Alice Broer-Hansen og fortsætter: Jeg stiller derfor op til byrådsvalget 19. november 2013 med Spildevandslisten, der skal varetage borgernes interesser alle de steder, hvor vi bliver snydt.”