Fortsæt til indhold

Glæde hos Fyr og Flamme

Fyr og Flamme under Kofoeds Skole er en af dem, som har modtaget medborgerprisen 2013

Samfund
Line Hitz

“Vi er meget glade og stolte over at modtage Medborgerprisen 2013. Det betyder rigtig meget at blive anerkendt for frivilligt arbejde,” siger Michael Alber, som er forstander på Kofoeds Skole i Aarhus.
De frivillige i Fyr og Flamme er studerende fra byens sociale uddannelser, som gennem forskellige aktiviteter ruster eleverne på skolen til at arbejde frivilligt. Samtidig får de frivillige erfaring med en målgruppe, som nogle af dem senere kommer til at arbejde med.
“Det betyder rigtig meget for de unge at være en del af noget. De lærer at se sig selv i en større sammenhæng, og med Medborgerprisen kan vi starte nye initiativer i projektet, som vil gavne de unge,” siger han.
Fyr og Flamme deler Medborgerprisen 2013 med paraplyorganisationen Sager der Samler.