“Det giver næring til gejsten”
Sociale Forhold og Beskæftigelse har uddelt Medborgerprisen 2013
To foreninger deler i år Medborgerprisen, som Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune uddeler som en påskønnelse af et godt samarbejde mellem kommunen og foreningslivet.
Fyr og Flamme under Kofoeds Skole er den ene, og Sager der Samler er den anden.
“Det er en fantastisk anerkendelse at få, og det giver næring til gejsten og optimismen for os. Desuden giver den os noget synlighed,” fortæller Paul Natorp, der er medstifter og formand af Sager, der Samler.
Sager der Samler er en paraplyorganisation, som samler både almindelige borgere og professionelle om at løse nogle af samfundets problemer.
Kommunen samarbejder med Sager der Samler på mange områder eksempelvis Voksenhandicap i Socialforvaltningen. Dette projekt går ud på at skabe bedre muligheder for borgere med særlige behov i forhold til at kunne deltage i byens fritids- og kulturliv.
“Begge foreninger har vist, at man kan komme langt ved at tænke ud af boksen,” siger socialrådmand Hans Halvorsen i en pressemedelelse.