Fortsæt til indhold

Største valgmøde i Køge?

Samfund
Arkiv

UDDANNELSE: Det bliver sandsynligvis det største valgmøde i Køge når 1.000 elever og forældre kikker forbi Ungdommens Uddannelsesvejlednings - UUV's - store uddannelsesmesse på Køge Handelsskole torsdag den 7. november for unge fra Stevns og Køge kommuner. Her er det dog ikke partipolitik, men valget af ungdomsuddannelse der er på dagsordenen.
Den 7. november kl. 17.00 slår UUV igen dørene op til stor uddannelsesmesse på Køge Handelsskole. Messen åbnes i år af Jesper Ladegaard Christensen, medejer af Aktiv Fritid i Køge og kendt for sit store engagement i iværksætteri og uddannelse.
Jesper Ladegaard Christensen startede selv som salgsassistent og har siden bygget videre på sin grunduddannelse med flere lederuddannelser. Han er kendt af mange i Køges skoleverden for at have optrådt som gæstelærer, hvor han har fortalt om sin egen vej gennem uddannelsessystemet, og især om hvordan man starter egen virksomhed. Jesper Ladegaard Christensen har også altid bidraget til de unges oplevelse af arbejdslivet ved at tage praktikanter i sin virksomhed.
Tjek på Fremtiden byder på information fra 25 forskellige uddannelsesinstitutioner og en lang række spændende oplæg om uddannelser. Messen åbner kl. 17 og lukker kl. 19.30.
Flere informationer: www.tjekpaafremtiden.dk.
pm