DEBAT Hvorfor må vi ikke høre fag-personerne – Anders G.?
Ifølge FarvskovPosten 22/10 har SF i Favrskov set sig nødsaget til at annullere en indgået aftale med fagpersoner indenfor undervisningsområdet til et orienteringsmøde om den nye skolereform.
Det er øjensynligt Venstres Anders G. Christensens Venstre der ønsker at forhindre borgerne i at høre skolefolkets syn på sagen.
I samme blad kan man se at Venstre finder det naturligt at en cheflæge der er byrådsmedlem for Venstre indbyder til møde på sin arbejdsplads!
Hvori består forskellen på en cheflæge og en skoleleder i den forbindelse?
Forklaringen skal være ekstra god da skolelederen, i modsætning til cheflægen, ikke kandiderer til en politisk post ved det forestående kommune/regionsvalg.
Risikoen ved at vælge Anders G. Christensen til borgmester er at informationen til borgerne bliver alt for dårlig, Anders G. Christensen ønsker øjensynligt at have styr på hvad fag folket udtaler og mener.
Enhver borger i Favrskov kommune bør tænke på Uffe Ellemann Jensens (V) velkendte udtalelse: ” Gå aldrig tilbage til en fuser”, og støtte den nuværende borgmester.