Respekt og Ansva

Skal der nedlægges landsbyer og landsby kirker?
Debatten kører i højt gear om nedlæggelse af landsbyer. Indeholder vore landsbyer igen kvaliteter?
Selvfølgelig gør de det, de indeholder mange kvaliteter, og er et godt sted for såvel børn som ældre. Hvordan stopper man så fraflytningen?
Første betingelse er infrastrukturen ordentlige veje, rimelig kollektivtrafik, mulighed for børnepasning (dagpleje).
Men for at landsbyen kan overleve må beboerne tage ansvar for deres by. Landsbyen skal være indbydende, hvem vil være nabo til en skrotplads. Det drejer sig om oprydning og rengøring. Det er ikke forbudt at male vinduer og træværk mv.
Desuden er livet i byen vigtigt, aktiviteter i forsamlingshuset osv. En velholdt og imødekommende landsby vil være langt mere attraktiv for evt. tilflyttere.
Og nedriv så de forfaldne ubeboede huse hurtigst muligt i stedet for at true med at lukke landsbyerne.
Har Manu Sareen ingen respekt for vores kulturarv. Vore landsby kirker har været samlingssted for lokalbefolkningen i mange hundrede år. Dem lukker man ikke ud fra en forenklet økonomisk betragtning.
Jeg tror man træder på befolkningens følelser ved at true med at lukke deres kirke. Mange bruger ikke kirken til daglig, men den er alligevel et holdepunk ved højtiderne. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Udviklingen er i gang man sammenlægger sogne. Præsten har 2 til 4 kirker, og der er ikke gudstjeneste hver uge i kirken.
Spørgsmålet om lukning af kirken og lukning af landsbyerne skal ikke komme fra oven, men nedefra fra borgerne. Det er dem der lever der i hverdagen. Det kalder man demokrati.