Tillid er vigtigere end partiet

Vi er ikke længere så optaget af, om borgmesteren er rød eller blå, eller hvilket parti politikerne kommer fra. Vi er mere optaget af, om vi har tillid til de lokale politikere, og om de har gjort det godt.
Det mener Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, der som minister har det overordnede ansvar for kommunernes økonomi.
“Det er klart, at hvis en kommune har haft en socialdemokratisk borgmester i 30 år, så har han præget hele kommunens måde at være på. Men han sidder der også, fordi der har været udpræget tillid til ham som person - og den tillid er sandsynligvis større end tilliden til hans parti.”
“Så personene her i kommunalvalgkampen er vigtigere end partiet?”
“Det tror jeg er en tendens. Hvis vi har tillid til personerne, og de har gjort det godt, så er det nok lidt mindre væsentligt, om de er socialdemokrater eller venstrefolk.
“Og partiet er vel ligegyldig. Der er så få penge at gøre godt med, at beslutningerne kommer af sig selv?”
“Nej, politikerne har et råderum. Det handler om, at kommunerne bliver dygtigere, så de investerer i at bruge færre penge. Vi er blevet dygtigere til at betjene borgerne i telefonen. Vi er blevet dygtigere til at hjælpe folk til at bruge internettet, og vi er blevet dygtigere til at investere i hjælpemidler, så borgerne i højere grad kan klare sig selv. Vi skal investere i at bruge færre penge. Det tror jeg bliver en helt central opgave for kommunerne i de kommende år.
“Så de lokale politikere har reelt mulighed for indflydelse?”
“Meget, synes jeg. I mange kommuner har politikerne løftet et meget stort ansvar i en krisetid. De har måske prioriteret færre men større skoler for at give et bedre læringsmiljø og bedre fagligt miljø mellem lærerne. Men det kan samtidig være en meget smertelig diskussion i den landsby, hvor der så ikke er en skole mere. Hvad skal der stilles i stedet?”

Et bad om ugen

“For der er jo steder, hvor det halter i det lokale velfærdssamfund. For eksempel kunne man vel godt give de ældre et bad om ugen?”
“Nej, jeg går ikke ind for sådan nogle rettigheder. Risikoen er, at det bliver en rettighed for alle, i stedet for at vi giver det til dem, der har behovet for det.
“Eller hvad med inklusionen i folkeskolen, hvor elever med damp og adfærdsproblemer sidder på bagerste række i skolen og bliver undervist af en lærer, der kun har fået en uges efteruddannelse?”
“Inklusion i folkeskolen går jeg varmt ind for. Jeg har i mange år undret mig over, at Danmark er et af de lande, hvor aller flest børn er udenfor skolen. Et barn skal ikke opleve, at det ikke kan være med i skolen, fordi det er anderledes. Der er eksempler på, at inklusion ikke er gået så godt, men der er sandelig også eksempler på det modsatte. Skolen skal rumme børn med mange forskellige behov, synes jeg”.

Færre pædagoger

“Påstand: Der er kommet færre pædagoger per barn i kommunernes dagtilbud.”
“Nej, det tror jeg ikke, men vi har meget dårlige tal for det.”
“Men skal der være flere pædagoger i børnehaverne?”
“Jeg vil sige, at det godt kan være, at der skal være flere uddannede pædagoger i børnehaverne og færre medarbejdere, der ikke har en pædagogisk uddannelse.”
“Central skatteligning. Godt eller skidt for kommunerne?”
“Ubetinget godt. Sandsynligheden for, at man bliver behandlet ens som skatteborger må alt andet lige være større med central ligning.”
“Skal der være flere pædagoger i folkeskolen?”
“Ja, det skal der.”
“Og det betyder så færre lærere?”
“Jamen, det er ikke en givet ting, at der skal være færre lærere....”
“...så kommer der jo flere medarbejdere i folkeskolen samlet set....”
“...men du skal huske, at de skal dække flere timer, og dermed er der også timer fra skolefritidsordningerne, som kan bruges her...”

Demokrati

“Deler du opfattelsen af, at almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer har for lidt indflydelse og borgmester og administration for meget?”
“Det gode ved et stærkt borgmesterstyre er, at der er en egentlig ledelse af kommunen. Det dårlige er, hvis resten af kommunalbestyrelsen bliver holdt uden for og kun bliver informeret på en “need-to-know”-basis. Men for hver enkelt politiker drejer det sig om at tage magten og definere sine egne dagsorden. Og enhver kommunalbestyrelse må også definere et sæt spilleregler, som giver alle indflydelse.”
“Køber du den påstand, at kommunalpolitikerne har det med at begrave sig i detaljerne, og at de mister overblikket over de store ting?”
“Det er svært at generalisere, men jeg forstår godt, at enkeltsager også kan have deres berettigelse. Nogle gange bliver enkeltsager til eksempelsager - altså eksempler på, hvordan vi principielt kan gøre det bedre. Det er jo ikke nogen dårlig ting.”