Fortsæt til indhold

Er organdonation en moderne form for kannibalisme?

Samfund
Arkiv

Hvad mener du? Hvad skal man egentlig mene om aktiv dødshjælp, de fremmede, organdonation, forbrydelse og straf – og alle mulige andre svære ting, som samfundet, og vi selv tumler med fra tid til anden? Der er ikke andet for end at høre, hvad andre mener, diskutere det og derved finde sine egne ben og holdninger til de store og små etiske dilemmaer, vi alle møder i hverdagen.
Når Veng-Mesing menighedsråd indbyder til sogneeftermiddag i sognehuset i Veng tirsdag 5. november klokken 14, er der etik på programmet. Men det bliver deltagerne selv, der først og fremmest skal tale med hinanden om mange etiske spørgsmål. Sognepræst Lise Palstrøm vil give et oplæg til spillet og debatten, inden alle kaster sig ud i spillet ved de små borde. Spilleplader og kort fylder dog ikke mere, end der også bliver plads til kaffen.