Nick døde fire gange og vågnede med en hjerneskade

Nick havde egentlig meget godt styr på tingene. Han elskede at være ude med vennerne, være sammen med kæresten, at tage en tur i bil eller være ude i naturen - allerhelst ombord på en båd. Nick havde været ude at sejle flere gange og var kun to måneder fra at færdiggøre sin uddannelse som erhvervsfisker.
Det var før den aften i april 2011.
Nick var taget til en by på Sjælland, hvor han skulle til session dagen efter. Han skulle bare ud og have en enkelt øl med vennerne for at få tiden til at gå, da skæbnen i form af en ung mand på en kombination af stoffer og alkohol kom på tværs af Nick og alle hans drømme.
Manden gik til angreb på Nick og hans venner. Nick blev stukket med en kniv og ville flygte, men da han ikke kendte byen, kom han til at løbe ind i en baggård og blev indhentet.
"Jeg blev stukket fire gange," fortæller Nick og hiver op i sin t-shirt.
Inde under den går arrene på kryds og tværs over maven og brystet som en stille påmindelse om overfaldet.
Men det er kun de overfladiske skader. Knivstikkeriet var så voldsomt, at Nick døde fire gange i den kritiske akutfase efter overfaldet. Da han vågnede op efter fem uger i koma, var det med en hjerneskade som følge af mangel på ilt i de minutter, han var død.

Alt skal læres igen

Derfor er Nick ikke ude at sejle i dag, og han ved ikke, om han nogensinde kommer til det igen. I stedet sidder han på bostedet Selma Marie i Hørsholm og fortæller sin historie.
Her bor han i sin egen lejlighed på 28 m2 i et bofællesskab med andre unge, der har fået en hjerneskade.
Med det moderigtige hår og ditto t-shirt ligner han umiddelbart enhver anden 23-årig, men det er kun på overfladen.
Motorikken driller, humøret svinger og alt, hvad han kunne før, har han skullet lære igen.
"Alle de ting, man har øvet sig på hele livet, er væk: Jeg kunne køre bil og knallert og kunne skrive under med skråskrift, og nu kan jeg kun skrive 'Nick' med blokbogstaver," siger han, der også har måttet købe sko med lynlås, fordi han ikke kan binde snørebånd.

Vennerne er væk

Efter to år med indlæggelse og forskellig genoptræning kom han til Selma Marie. Her er målet at rehabilitere ham til så normal en tilværelse som muligt.
Lige nu kæmper Nick med tankerne om, hvad den tilværelse skal indeholde.
"Jeg tænker nogle gange: Hvad skal jeg med mit liv? Jeg ved godt, at jeg er kommet langt, men det er ikke det samme," siger Nick, der vejede 58 kilo og var midlertidigt blind, da han vågnede fra komaen.

Kan godt lide Hørsholm

"Jeg har mistet alle mine venner på nær en. Alle fra min barndom, kæresten, det hele. Det er svært at få nye venner, for folk ser mærkeligt på en, fordi jeg ryster. Jeg er ligeglad, men det er jo ikke sjovt," siger han. Den helt store drøm er at finde kærligheden og få børn. For første gang under samtalen lyser Nicks ansigt op.
"Jeg har lige fået at vide, at jeg skal være onkel - at min storebror skal være far. Det glæder jeg mig meget til. Jeg elsker børn," siger han.
Han glæder sig også til at starte til ridning og i det hele taget at være på Selma Marie.
"Jeg er rigtig glad for at være her og for Hørsholm. Når jeg endelig skal flytte, vil jeg gerne blive i Hørsholm. Jeg kan godt lide området, og menneskene er flinke. Folk hilser altid, hvis man møder dem med en hund ovre i slotsparken," siger han.
Til gengæld prøver han på ikke at tænke på voldsmanden, selv om det er svært.
"Hver gang jeg går i bad, ser jeg arret, og så bliver jeg mindet om det. Jeg synes, at det er uretfærdigt. Jeg er jo ikke et ondt menneske, men alligevel skulle jeg straffes. Politiet siger, at det ville være godt at møde ham, men jeg skal sgu ikke møde den psykopat, der slog mig ihjel fire gange," siger Nick.
"Jeg vil ikke sige, at jeg er sur, men jeg er bitter over, at et andet menneske kan ødelægge så meget for mig. Jeg havde jo ikke gjort ham noget."

Nick er stadig nervøs for overfaldsmanden og ønsker derfor ikke detaljerne om tid og sted for overfaldet i avisen. Disse er redaktionen bekendt.