Sikkerhed for fodgængere i Skovby Nord
Kan et budgetteret fortov med belysning fjernes natten over, ja det kan det i Skanderborg efter kun TO forhandlinger blev det fjernet!
Ikke siden Låsby Svendsen solgte biler uden motor på håndslag er der set nogen kopiere ham bortset fra Skanderborg Kommune.
De sælger beboerne i Skovby Nord, farlige veje med vidt åbne øjne, og gør den yderligere farlig ved at åbne op for meget tung trafik, ved at forbedre broen over åen og samtidig fjerne Busrute 116 fra Skovby Nord, her er opstået en giftig cocktail for fodgængere i Skovby Nord.
Politikere i byrådet fik kendskab til de alvorlige selvskabte problemer ved Præstbrovej. Bl.a. blev formanden for Teknikudvalget, Claus Leick, gjort opmærksom på det ved et møde på Høver kro forrige år, hvilket hans sekretær bekræftede som lokal kendt.
Ikke engang lokale politikere er i stand til at fastholde, hvad de tidligere har lovet. Fortov og belysning mellem Skovby og Skovby Nord, er ikke mindre end to gange fjernet fra budget.
Deres holdninger lader sig flytte af ”pop” projekter der kommer på bordet i 11. time ifølge Lokalavisen d, 17. september, hvor er overblik og troværdighed parkeret?
Beboerne i Skovby Nord kan med rette frygte ”sjove ting” på bordet ved næste budgetforlig, som der kun skal ET møde til for at beslutte.
Det viser sig med al tydelighed, vi skal stemme på principfaste kandidater med solid forankring i lokalsamfundet, der kender til de løbende problemer, for at undgå den centralisme der nu er ved at stikke hovedet frem.
Stem derfor på en lokal kandidat der er visionær på sammenhængende trafikforhold!