Udvikling eller afvikling i landsbyerne

Mellem 65 og 70 var mødt frem, da landsbyerne i midten, Vitten, Lyngå og Skjød, havde indbudt til en ”valgaften” om landsbypolitik.
Og det blev en aften, hvor politikerne i panelet fik mange ting med hjem om, hvilke værdier og hvilke udfordringer, landsbyerne har. Til gengæld blev der den anden vej ikke lovet så meget konkret ud over, at ”Landsbyer, det er godt. Det vil vi støtte”.
Men det lod til at være enighed om, at hvis man ikke laver udvikling, så bliver det afvikling. Hvordan skal de nuværende ildsjæles arbejde kunne erstattes af yngre generationer, hvis sådanne ikke findes i landsbyerne?

Flere debutanter

Aftenen gav plads til debutanter i panelet sammen med de mere garvede. Det var et frisk pust.
Næsten ny er Martin Olesen (I), som demonstrativt rykkede papirerne med landsbypolitikken midt over og smed dem væk: ”Giv landsbyerne en pose penge hver og sæt dem så fri,” lød den liberalistiske indgang.
Mødet foregik i Skjød, og naturligvis kom problemstillingen ind med, at byens eneste dagplejer er afskediget, fordi der ikke var fire børn. Erik Særkjær (A) mente nok, at det ikke skulle gå så hurtigt. Det kunne være sværere at rette op på, hvis der blev børn nok igen. De fleste andre holdt sig til, at økonomien skulle have sit, men at mere fleksibilitet var at ønske.

Samme tilskud til alle?

For Peder Meyhoff (Ø) var landsbypolitik et kernepunkt. Han så gerne flere forbindende cykelstier og landsbypedeller.
Tanken om at differentiere de kommunale tilskud til landsbyerne, så de mest aktive fik størst støtte, faldt ikke i god jord hos alle. Mest konkret og positivt kom det fra Christian Møller-Nielsen (V): ”Kom med jeres idéer og projekter. Så kigger vi på finansieringen. Der kan findes penge til sådan noget.”
”Nøgleordene er frivillighed og fællesskab,” mente Niels Kallehave (O).
Ildsjælene var på bordet i mange omgange, og et spørgsmål kom fra salen om, hvordan man får flere af dem. ”De skal opfordres helt kontant til at hjælpe med til noget konkret fysisk,” sagde Erik Særkjær (A).

Ildsjæle skal plejes

”Ildsjæle er ikke noget, man kan skabe. Det er noget, som skal plejes,” lød det fra debutanten Laila Jespersen (F), som åbenlyst befandt sig godt som ny paneldeltager, og som var flyttet til Sall ved at studere denne landsbys hjemmeside.
Fra tilhørerne blev der også spurgt til, om man ikke kunne rekvirere arbejdskraft og ressourcer fra kommunen til f.eks. at lave de vigtige hjemmesider. Helle Bækkelund (B) turde ikke love, at hun kunne skaffe det ønskede, hvis hun kom i byrådet. Det var hun ikke ene om.
Også flextur kom på dagsordenen i forbindelse med infrastrukturen. Et par af deltagerne ville godt være med til at sænke deltagerbetalingen, men for Orla Nielsen (C) var det ikke sagen. ”Det er ikke rimeligt, at unge mennesker med flextur kan blive kørt til Århus billigere end med bussen, og de så bagefter køber øl til 50 kr. stykket,” var hans vurdering.

Hvem vandt?

En lille uvidenskabelig spøg blev afviklet i forbindelse med mødet. Deltagerne fik udleveret en grå stemmeseddel med partinavne, hvor de skulle krydse på det parti, de plejer at stemme på. En grøn stemmeseddel med paneldeltagernes navne skulle så også udfyldes. Hvem har klaret sig bedst?
Det viste sig, at salen var nogenlunde repræsentativ:
*Socialdemokraterne: 16
*Venstre: 16
*Konservative: 6
*SF: 2
*Enhedslisten: 4
*Radikale: 1
*Dansk Folkeparti; 2

Kandidaterne fik følgende stemmetal:
*Erik Særkjær: 10
*Chr. Møller-Nielsen: 15
*Orla Nielsen: 5
*Laila Jespersen: 5
*Peder Meyhoff: 6
*Martin Olesen: 1
*Helle Bækkelund: 2