Fortsæt til indhold

DEBAT Charlotte Greens dis-harmoniserings-teorier

Samfund
Af Hans Jørgen Pedersen, Rolighedsvej 19, Hammel. Kandidat for A.

Det er befriende, at nogen tager bladet fra munden og prøver at give lidt faktuel oplysning om skævvridning/ikke skævvridning af økonomiske tildelinger i Favrskov kommune. Det vil jeg gerne sige Poul Erik Andersen tak for.
Ikke fordi jeg på nogen måde er blevet troende eller religiøs. Slet ikke. Men jeg mener lignelsen om de betroede talenter har en vis relevans her.
En mand, som havde mange gøremål og derfor skulle ud at rejse, kaldte sine tjenere til sig. Han betroede dem sin formue. Den skulle de forvalte, medens han var bortrejst. Til den tid, hvor han vendte tilbage, skulle de alle komme til ham og aflægge regnskab for de talenter, han havde betroet dem hver især.
Efter nogen tid vendte manden tilbage, og regnskabet skulle gøre op. De, som havde forstået at bruge talenterne med fornuft og havde fået dem flerfoldigt tilbage, blev rigeligt belønnet. Hvorimod de, der ikke havde brugt fornuften og kun havde ganske få talenter tilbage, fik frataget det lidt, de havde.
Man kan sige, at det er forlægget til teorien om, at belønning giver mere tilbage end pisk, hvilket jeg også tror Charlotte Green er enig med mig i, blot belønningen falder i Søften sogn. Så er det åbenbart af mindre betydning for Charlotte Green, at andre piskes for at nepotismens vægtskål kan tippe egen fordel på valgdagen.
Nu står der blot tilbage om de vælgere, der bor i den del af Favrskov kommune, Charlotte Green ikke mener egnet for udvikling, fordi der ikke findes kollektiv trafik der, er enige i det synspunkt på valgdagen.
Med al min respekt for mange års erfaring i kommunalpolitisk arbejde, den seneste periode som formand for teknik og miljøudvalget, må man jo mene, Charlotte Green ved, hvad hun taler om. Også når det gælder harmonisering af fællesskabet.