Fortsæt til indhold

Karen Lindballe i æteren

Radio Djursland har haft besøg af Karen Lindballe

Samfund
Anette Bonde

Radio Djursland sender lørdag 26. oktober klokken 17 et portræt af Karen Lindballe, der blandt andet underviser i folkedans. Fritz Jensen har haft hende på besøg i programmet ”Det musikalske vindue”. Her fortæller hun om sin opvækst og sit voksenliv med folkedans og arbejde.
Karen Lindballe er født i 1938 i Århus, men året efter flyttede familien til København. Hun kom som ung pige i huset hos Jens Chr. Håstrup, som var visesanger. I 1955 gik Karen Lindballe til folkedans på København's aftenskole, og derefter dansede hun på Grundtvig's aftenskole - hvor hun traf sin mand Poul. Hun dansede blandt andet i Tivoli på Pantomine teatret og i Stig Lommer's ABC teatret.
Karen Lindballes mand fik i 1965 arbejde i Grenaa, og familien flyttede hertil. Karen Lindballe fik senere arbejde på Pallesen's kagefabrik og derefter på Grenaa Kalkværk som kontordame. Derefter var hun på et omskolings kursus i HK, og blev derefter ansat på DANAPAK i konstruktionsafdelingen, hvor hun var i 22 år.